Samsung har bedste mobil

OnePlus på vej med tablet

(Foto: Gizchina)

For halvandet år siden regnede mange med, at tablets var på vej ytt. ”Tavlerne” var kommet i klemme mellem stadig større mobiler og laptops, der har fået fleksible touch-skærme.

Men så kom Corona pandemien, og markedet ændrede sig totalt.. Publikum købte lige pludselig tablets i massevis, fordi de har den passende størrelse til at sidde hjemme i sofaen til hjemme-arbejde og -undervisning.

Den trend har fået elektronik-fabrikanterne til at vågne op. Store mærker som Lenovo præsenterer nye tablet modeller i stribevis, og Apple tjener styrtende med penge på sine iPads.

Meget kunne imidlertid tyde på, at vi også kommer til at se tablets fra en lidt overraskende kant. Nemlig fra OnePlus.

Det er mange år siden, at OnePlus markerede sig med en enkelt ”flagship killer” i smartphones. Nu om dage har OnePlus adskillige mobiler i flere forskellige prisklasser, trådløse øretelefoner, et eget smartwatch og OLED tv-apparater.

I marts var smartwatches den seneste nye produkt kategori, vi så fra OnePlus. Bliver den næste en tablet? (Foto: OnePlus)

En tablet mangler ligesom i repertoiret, og den kunne godt være tæt på: I hvert fald har OnePlus fået registreret navnet OnePlus PAD hos EU’s patent-myndigheder EUIPO). Den slags gør man ikke, medmindre man har planer.

OnePlus ville have relativt nemt ved at lancere en tablet:

Efter den nye fusion med det større søsterselskab OPPO har OnePlus adgang til flere tablet-modeller, som bare skal modificeres en smule og have OnePlus navnet klistret på.

OPPO sælger f.eks. en tablet ude I Asien. Det samme gør de øvrige søskende den kinesiske BBK koncern — Vivo og Realme.

De kinesiske medier er uenige om, hvorvidt OnePlus kun kommer med en enkel PAD model, eller om man vil præsentere en hel stribe i forskellige størrelser og styrker. Vi får se….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samsung har bedste mobil