Nu kan vi skrive på LEGO

Hvilke mobilmærker er størst hvor?

(Foto: August de Richelieu / Pexels)

Det er efterhånden almindelig kendt, at Samsung er verdens bedst sælgende mobiltelefon mærke – foran Apple og kinesiske Xiaomi.

Men hvordan med ranglisterne for de enkelte lande. De ser ofte helt anderledes ud, selvom de største globale mærker går igen på dem alle sammen. Blot i en anden indbyrdes rækkefølge.

Tager vi f.eks. lille Danmark, har Apple mistet lidt af sin dominans. Ifølge analyse-firmaet IDC sad iPhones i første kvartal af 2021 på 44 procent hos danske mobilkøbere.

Samsung har vundet stærkt frem og bider nu næsten Apple i haserne med sine 40,2 procent. På tredjepladsen i danskernes gunst kommer også en hurtigløber –  nemlig OnePlus med 6,3 procent.

En ny rapport fra et andet analysebureau – Statista – afslører, at hjemmebanen er en endnu større fordel, end den f.eks. har i fodbold. I lande med egne smartphone mærker er de også de mest solgte.

Apples iPhones er nummer ét i lande som USA, Danmark og Canada, men har også erobret andenpladsen i Kina. (Foto: Fauxels / Pexels)

I Sydkorea sidder Samsung på en markedsandel af 66 procent! Det svarer til, at to af tre nye telefoner kommer fra mærket med Galaxy modellerne.  Nummer to er iPhones med 20 procent.

Helt omvendt er situationen i USA. Her havde Apple i 2020 en markedsandel på 44 procent, mens Samsung på andenpladsen landede på nydelige 30 procent.

Det vil sige, at alle andre mobilmærker – inklusive et par amerikanske og mange kinesiske – måtte deles om 26 procent hos amerikanerne.

I Kina står der Huawei på det meste. Mens Huawei har tabt enormt med salg i Europa og Danmark på grund af USA’s boykot holdt telegiganten en sikker førerposition på hjemmebane – 39 procent.

Mens vi er ved det kinesiske, er det interessant at se, at Apple kunne forsvare en sikker andenplads i landet, hvor de fleste smartphone mærker kommer fra.

Kineserne købte så mange prestige-fyldte iPhones sidste år, at det endte med en markedsandel på 25 procent.  Det er tre gange højere end Kinas nummer to – Xiaomi – der er verdens tredje-største lige nu.

(Infografik: Statista.com)

Globalt set har Xiaomi afløst Huawei og gør nu også en heftig indsats på det danske marked for at tage tredjepladsen.

Statistas analyse viser også andre interessante detaljer:

På verdensplan sad de fire store mobil-mærker på over 60 procent af salget i 2020, men der er store forskelle fra land til land.

I et stort land som Spanien har de fire store mærker tilsammen 80 procent, men ingen af dem over 25 procent selv. I Mexico erobrer de fire giganter kun 60 procent markedsandel samlet.

I Indien ser den mobile verden igen helt anderledes ud. Her kan“alternative” mærker som Vivo, Oppo, OnePlus og Realme alle prale af at have mellem seks og otte procent af markedet….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu kan vi skrive på LEGO