Super-slanke og til spil

UFO’er er trendy igen

(Foto: PhotoVision / Pixabay)

Aliens og uidentificerede flyvende objekter er igen blevet in på det seneste, og det skyldes ikke engang, at Agent Fox Mulder og tv-serien ”X-Files” bliver genudsendt på tv. Heller ikke ”Alf.”

Årsagen er, at de amerikanske efterretnings-tjenester skal aflevere en grundig rapport til USA’s kongres om, hvad de gennem årene har opsamlet omkring besøg fra fjerne planeter på vores jord.

Rapporten kommer i hælene på en række episoder, hvor amerikanske jagerpiloter angiveligt har mødt ufo’er i 2004 og 2015. Tre videoer af møderne er siden lækket.

I mangel af andet at skrive om end Corona og urolighederne i Gaza røg disse historier helt op øverst på avisernes og tv-nyhedernes forsider.

(Infografik: Statista.com)

 

Interessen for ufo’er er dog vokset, længe inden historien om jagerpiloterne blev offentliggjort i det amerikanske tv-program ”60 Minutes.”

Ifølge USA’s National UFO Reporting Center, der indsamler info om ufo observationer fra hele verden, er antallet af registrerede observation vokset raket-agtigt i 2019 og 2020.

Efter et dyk i 2018 nåede tallet op på godt 6.000 i 2019 og over 7.000 sidste år. Indtil midten af maj havde centret modtaget 1.000 anmeldelser i år, men venter, at dette tal vil stige stærkt efter de mange ufo-historier på det seneste….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Super-slanke og til spil