Vælg mobilen grønt

Sony slank og billig

(Foto: Sony)

I de seneste par år har vi gang på gang hørt rygter om, at Sony og LG ville opgive deres smartphone business.

De to elektronik-giganter kunne simpelthen ikke tjene penge på at bygge mobiltelefoner med den stadig hårdere konkurrence fra Kina.

Desuden sidder Apple og Samsung solidt på tronen for de mere kostbare smartphones, som man kan hente gode avancer på.

LG har taget beslutningen og stopper sit mobile eventyr, mens reaktionen er helt modsat hos Sony.

(Foto: Sony)

Her har man for nylig lanceret tre nye Xperia smartphones i de dyrere prisklasser, og nu viser Sony pludselig en lille og billig model, der kunne være en direkte konkurrent til Apples iPhone SE eller iPhone 12 mini.

Den nye Sony Xperia Ace II kan købes i Japan fra den 28. maj. Her koster den 22.000 yen, hvilket svarer til ca. 1.250 kroner.

Om Xperia Ace II kommer til Europa og Danmark, meddeler den japanske pressemeddelelse ikke noget om. Vi kan blot håbe, at det sker, for vi mangler nye og små smartphones.

Ace II er Sonys hidtil mindste smartphone. Med sit 5,5 tommers display måler nyheden kun 140 gange 69 gange 8,9 mm. Med 150 gram er Sony nyheden også en decideret letvægter.

Motoren i den lille Sony er en MediaTek Helio P35, der har 4 GB RAM og 64 GB lager at sprede sig på. Lageret kan dog udvides til 1 TB via memory-kort.

(Foto: Sony)

LCD-skærmen er beskeden med HD+ grafik på 1.496 gange 720 punkter. Batteriet er til gengæld ret stort – nemlig på 4.500 mAh. Det kunne tyde på, at Ace II kan køre i over et døgn på en opladning.

Til den lave pris, der placerer Xperia Ace II i det såkaldte ”sub midrange” marked, kan man ikke forvente 5G og det store kamera-udbud.

På den anden siden er det Sony, der leverer billed-sensorer, linser og software – og Sony plejer ikke at levere dårlige ting på den front. Tværtimod.

Xperia Ace II ejeren har to kameraer at gøre godt – på henholdsvis 13 og 2 megapixel. Selfie skyderen på fronten er meget beskeden med en 1 MP sensor.

Til sidst bør vel lige nævnes, at den lille Sony er forsynet med ridsefast Corning Gorilla Glass 6, GPS, Bluetooth 5 og et klassisk hovedtelefon stik på 3,5 mm. Endelig er telefon vand- og støvtæt efter IPX 5,8 standarden….

(Foto: Sony)

(Foto: Sony)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vælg mobilen grønt