En robot til karantænen

Facebook vinder frem i Danmark

(Foto: Gerd Altmann / Pixabay)

Med 2,7 milliarder brugere ikke kun verdens største sociale medie. Facebook app’en er også klodens mest udbredte og derfor et vigtigt dagligdags værktøj for mange millioner mennesker.

Alligevel er der stor forskel på, hvor populær Facebook er verden over. I nogle lande som f.eks. Danmark er den befolkningen mest uundværlige.

I andre lande som USA og Norge også nummer ét, men slet ikke med samme markedsandel som i Danmark.

I Storbritannien, Tyskland og Sverige er WhatsApp vigtigere, og Facebook må nøjes med andenpladsen.

I Sverige ligger Facebook helt nede på fjerdepladsen. Svenskerne finder to bank-apps og Instagram mere uundværlige end verdens største sociale medie.

Analysefirmaet Audience Project har interviewet forbrugere i en række lande for at finde ud af, hvilke apps de synes er mest uundværlige for dem.

I Tyskland og England er WhatsApp den klart mest populære app. (Foto: Tumisu / Pixabay)

I Danmark slås Facebook ikke overraskende med MobilePay om titlen. De to apps har ligget side om side siden 2017. Begge med hver fjerde dansker, der erklærer, at app’ene er de vigtigste for dem.

For tre år siden havde Facebook et solidt forspring med 30 procent mod MobilePays 24 procent. Siden har Facebook tabt fem procent markedsandel hos danskerne, mens Danske Banks betalings-app har holdt sin position meget stabilt.

Ifølge Audience Project har Facebook genvundet førstepladsen efter at være gået frem med én procent siden 2019.

Analytikerne placerer i hvert fald Facebook som nummer ét med 25 procent og MobilePay som nummer to – med samme procent-andel.

Her er den aktuelle Top-10 liste over de apps, som danskerne finder mest uundværlige:

  1. Facebook – 25 procent
  2. MobilePay – 25 procent
  3. Messenger – 18 procent
  4. Instagram – 13 procent
  5. Snapchat – 7 procent
  6. NemID nøgle app – 7 procent
  7. Google Maps – 6 procent
  8. E-boks – 6 procent
  9. Spotify – 6 procent
  10. Rejseplanen – 5 procent

Årets helt store fremgang kan NemID app’en fejre. Hele 11 procent flere danskere end for et år siden finder i dag app’en helt uundværlig for dem.

Også musik-app’en Spotify går flot frem hos danskerne. Et plus på tre procent siden efteråret 2019.

Helt omvendt med Rejseplanen app’en, der har tabt fire procent markedsandel.

Måske Corona krisen har spillet ind her. Mange danskere har jo været tvunget til at arbejde hjemmefra i det seneste halve år. De har ikke haft brug for at tjekke afgangstider på tog og busser så ofte som før.

Kinesiske TikTok har fået meget omtale i Danmark, men den skægge video-app har ikke opnået stor udbredelse i vores lille land. I hvert fald ikke nok til at lande i Top-10.

Twitter har en pænt stor markedsandel i USA, men kan ikke findes i Top-10 i Danmark. (Infografik: Statista.com)

 

Det samme gælder Facebooks WhatsApp til hurtige meddelelser:

Den er vildt populær i f.eks. Storbritannien med 24 procent eller i  Tyskland med 60 procent, men den har ikke fænget hos danskerne. De bruger i stedet WhatsApps’ søster-app Messenger.

Begge to hører til Facebook imperiet, der sidder solidt og godt på de danske app-brugere.

Med tre apps i Top-10 inklusive Instagram siger 56 procent af danskerne, at de ikke kan undvære en af Facebooks apps. Det er pænt over halvdelen af os.

MobilePay er I øvrigt den mest populære app hos ældre danskere over 46 år og hos mandlige danske brugere.

Her er de 10 mest populære apps i Storbritannien. (Infografik: Statiista.com)

Hos Danmarks over 56-årige bruger hver tredje MobilePay. De gider åbenbart ikke sociale medier, for Facebook kommer hinkende hele 15 procent efter.

Helt anderledes ser det ud hos de unge danskere mellem 16 og 25 år. Her dominerer Messenger med enorme 54 procent markedsandel. MobilePay er her kun uundværlig for 19 procent.

Danske unge bruger ikke overraskende en stor del af deres liv i de sociale medier. Efter suveræne Messenger kommer Instagram nemlig ind på andenpladsen med 35 procent – foran Facebook med 34. Snapchat lander på position fire med 24 procent,

Disse nye tal fra Audience Project viser, at mange danskere bruger flere af de mest populære apps jævnligt og derfor finder dem svære at undvære.

Det ser man især hos de unge mellem 16 og 25 år, hvor det er helt almindeligt at bruge Messenger, Instagram, Facebook og Snapchat side om side.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En robot til karantænen