Nu kommer IKEAs Hi-Fi

Danmark er dyreste Netflix land

Danskerne betaler den højeste pris i verden for at få lov til at streame film og tv-serier fra Netflix. Selvom det danske standard abonnement på 99 kroner om måneden ikke lyder voldsomt dyrt, ser billedet noget anderledes ud, når man sammenligner med det antal titler, man kan vælge mellem.

Så ryger Danmark helt i bund i de 76 lande, som analysefirmaet Comparitech har sammenlignet. Ifølge undersøgelsen har danskere adgang til 3.305 forskellige titler i Netflix’ bibliotek. Fordelt på de 99 kroner betyder det, at hver film koster 0,0361 USD eller 24 øre.

Kun Iran kan matche danskerne i pris. De er til gengæld tre gange så dyre som Colombia, Indien og Mexico, der har de laveste Netflix priser i verden – målt pr. film og tv-serie, de har til rådighed. Altså hvor meget man får for sine kroner og ører.

Danmark er det klodens dyreste Netflix land. (Infografik: Statista.com)

Netflix’ hjemmebane i USA ligger også blandt de 10 billigste lande i verden. Godt hjulpet på vej af, at amerikanerne har næsten dobbelt så mange titler at vælge imellem som danskerne. 5.905 mod 3.305.

Tilsyneladende er vi danskere ikke særligt påvirkede af de relativt høje priser. Efter sigende har mellem 25 og 30 pct. af de danske husholdninger i dag et Netflix abonnement. Tendens stigende.

Danmark følger dermed trenden, der viser, at Netflix i øjeblikket henter sin vækst i udlandet. Fremgangen er knap så stærk på hjemmebanen i USA.

Derfor bliver det spændende at se, hvordan publikum reagerer på to dårlige meddelelser, som Netflix afleverede lige før weekenden.

Masser af danskere ser Netflix både på deres tv og deres laptop. (Foto: Charles Deluvio / Unsplash)

Netflix vil dels lade sine abonnements-priser stige med op til 18 pct. Dels måtte Netflix fortælle, at man mister alle sine Disney film og tv-serier.

Disney koncernen åbner nemlig sin egen streaming tjeneste og bliver dermed en hård konkurrent for Netflix.

Foreløbigt går det dog forrygende. I oktober, november og november fik Netflix således 11,4 millioner nye abonnenter. Herefter har Netflix 148,5 millioner på verdensbasis inklusive gratisterne på prøve-abonnementer.

Hvor Netflix tidligere været meget amerikansk, er streaming tjenesten blevet mere og mere international i de seneste par år.

Netflix får fem gange så mange nye abonnenter fra udlandet som fra USA. (Infografik: Statista.com)

I dag bor 60 pct af Netflix’ abonnenter uden for USA – for tre år siden var det kun 40 pct. Vækst-motoren ligger også udenlands: Af de 11,4 mio nye brugere kommer de 9,3 mio. fra andre lande end USA. Det amerikanske marked leverede kun 2,1 mio. nye abonnenter.

De udenlandske markeder er livsnødvendige for Netflix. Det er nemlig dem, der skal finansiere Netflix’ øjeblikkelige milliard investering i nyt indhold af tv-serier og film. Både indkøbt udefra og produceret selv.

Med nye rivaler som Disney og eksisterende konkurrenter som Amazon, HBO, Hulu og YouTube, der alle ekspanderer, kan Netflix ikke tillade sig at tage en hviler.

Dertil kommer, at lokale tv-selskaber ude i de enkelte lande – i Danmark f.eks. YouSee og Viasat – også er begyndt at konfrontere Netflix stærkere end før. F.eks. med egne tv-produktioner som hos YouSee, der netop har præsenteret komedie serien Sunday” om en afrikansk fodbold stjerne i Fredericia….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu kommer IKEAs Hi-Fi