Webben slet ikke så World Wide

Store PlayStation 5 dag nu den 11. juni

I den forløbne uge aflyste Sony i sidste øjeblik sin planlagte premiere på de første computerspil til den nye PlayStation 5 konsol. Muligvis ville Sony også for første gang vise PS5 enheden, der efter planen kommer på markedet kort før jul.

Forklaringen på aflysningen var, at Sony ikke ville fejre en glædelig begivenhed, samtidig med race-uroligheder prægede hele USA. Den underliggende årsag var nok, at Sony ville vise flere nye spil med krig og vold i – og den japanske underholdnings-gigant ville ikke ligefrem puste til ilden i Amerika.

Nu har Sony så fastsat en ny dato for det med spænding imødesete Playstation 5 event. Det bliver torsdag den 11. juni kl. 22 dansk tid.

På grund af Corona pandemien bliver der ikke tale om et ”live” arrangement med mange deltagere i salen. I stedet vil eventet blive streamet via internet – og sågar kun i begrænset Full HD kvalitet (1.080 pixels og 30 billeder i sekundet).

Spørgsmålet er, om Sony nøjes med at vise de nye spil eller også vil vise PlayStation 5 på torsdag. (Foto: Sony)

Det skyldes, at mange mennesker verden over arbejder hjemmefra med begrænset internet hastighed. Planen havde været mindst 4K, så billederne fra de nye computerspil ville se lige så flotte ud som på de senere PlayStation 5 skærme.

Dog anbefaler Sony, at folk, der vil følge eventet på torsdag, tager hovedtelefoner på. Ellers vil de ikke kunne opleve den 3D-lyd, som Sony vil demonstrere under PS5 eventet.

I sidste uge regnede mange Sony-insidere med, at den nye PlayStation 5 også ville blive vist i virkeligheden ved eventet. I mellemtiden har opfattelsen ændret sig. De fleste forventer nu, at Sony nøjes med at præsentere snesevis af nye spil. Selve konsollen kan man kun se på fotos.

Vi får se torsdag aften. Indtil da kan du læse mere om PS5 konsollen her….

(Indledningsfoto til artiklen: Sony)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Webben slet ikke så World Wide