I dag har du fået den nye Edge på din pc

Sega er fyldt 60 år

2020 kunne godt se ud til at blive et mindeværdigt år for computerspil, for der sker rigtig meget nyt i år, selvom Corona pandemien og race-urolighederne i USA forsinker nogle af de vigtigste.

Sony har f.eks. udsat lanceringen af sin nye PlayStation 5 konsol på grund af problemerne i USA. Det samme har Epic Games, fordi firmaets nye “Fortnite” spil indeholder voldelige scener. Softwarehuset vil ikke puste til ilden i de amerikanske storbyer.

Tidligere i år har vi set stadig flere smartphones, der får hurtigere skærme og stærkere grafikchips. Hvis det fortsætter sådan, vil man kunne spille avancerede games lige så overbevisende på sin mobil som på en spillekonsol eller en e-sport tunet pc.

Den nye Sega Game Gear mikro-konsol kommer i fire versioner, som har forskellige spil-klassikere ombord. (Foto: Sega)

Spil-legenden Atari har nu omsider meddelt, at firmaets nye konsol kommer i handelen til juli, og forleden havde verdens mest solgte spil nogensinde – ”Pac-Man” – 40 års fødselsdag

Den guflende ost på skærmen er dog ikke den eneste spil-berømthed, der kan fejre rundt i år. I denne uge er det 60 år siden, at japanske Sega kom på gaden.

Sega var et kæmpe-navn op igennem 70’erne og 80’erne. Både med sine spillekonsoller og med store spilhits som f.eks. ”Sonic the Hedgehog”, ”Yakuza” og ”Total War”, Desuden har Sega helt op til i dag en stærk position som fabrikant til spille-arkader verden over.

Hvis man har svært ved at se, hvad der foregår på den lille 1,15 tommers skærm, kan man købe dette forstørrelsesglas. (Foto: Sega)

Sega fejrer sin 60-års fødselsdag ved at lancere en af sine klassiske konsoller i et nyt miniformat. Game Gear Micro hedder den lille spilmaskine, som man sagtens kan holde i sin hånd. Den måler nemlig kun 80 gange 43 gange 20 mm.

Micro ligner sin ”voksne” 8 bit forgænger meget godt. Den er bare krøbet i vask. Derfor er det nok praktisk, at Sega sælger et ”Big Windows Micro” forstørrelses-glas som tilbehør. Den gør det noget nemmere at se, hvad der sker på den lille farveskærm på 1,15 tommer.

Sega udsender Game Gear Micro i fire versioner. De er ens i størrelse og bruger alle enten to AA-batterier eller en USB-blok som strømforsyning. De er til gengæld forskellige i farve og de spil, der ligger ombord.

Sådan så den originale Game Gear konsol ud for 30 år siden. Den teknologiske udvikling kan man bl.a. se i, at den lille 1,15 tommer skærm på den nye Micro version som det gamle 3,2 tommers display fra 1990 – nemlig ½160 gange 144 punkter. (Foto: Sega)

Selvom Segas fødselsdag var i går den 3. juli, kan folk først købe den søde Game Gear Micro fra oktober. Dér har den originale Game Gear konsol nemlig 30-års jubilæum. Mini-nyheden bliver foreløbig kun udsendt på det japanske marked, hvor den skal koste 4.980 yen – ca. 325 kroner.

Sidste år gav Sega i øvrigt et comeback til sin Genesis konsol fra 1990’erne, og den skal efter sigende sælge ganske godt. Sega viser dermed, at retro-tech” er trendy for tiden. Også hos unge, der kun har hørt forældre fortælle om deres barndoms computerspil.

Som nævnt er Atari på vej med sin første nye spillekonsol i over 20 år. Nintendo er allerede derude med opdaterede versioner af sine klassikere NES og Super NES….

(Indledningsfoto til artiklen: Sega)

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I dag har du fået den nye Edge på din pc