Klokken slået for Corona

Surface Go bliver voksen (opd)

(Opdateret) Microsoft scorede helt klart bingo, da man præsenterede den første Surface Go. Her havde man en lille og smart tablet-computer, der både kunne fungere som en billig Windows-pc og diskede op med Surface familiens store fleksibilitet og alsidighed.

Efter den første forelskelse dukkede hverdagen imidlertid op. Så fandt man hurtigt ud af, at Surface Go var ret sløv og faktisk ikke kunne bruges til meget andet end almindelige pc-ting. Skulle der vises video eller trækkes seriøse computerspil, var Surface Go ganske enkelt for svagbrystet.

Det har Microsoft også erkendt. Derfor optræder den nye Surface Go 2, som havde premiere i dag, langt mere selvsikkert. Den viser sågar muskler, fordi nyheden kan fås med en 8. generation Intel Core M processor. Alene den sikrer 64 procent højere hastighed.

(Foto: Microsoft)

Læg dertil, at Surface Go har fået en større skærm på nu 10,5 tommer, to studie mikrofoner til video chat og stemme-kommandoer samt muligheden for at indbygget et 4G SIM-kort. Jeg er lige ved at sige, at Surface Go er blevet fuldvoksen.

Skærmen er det første, nuværende Surface Go brugere vil bide mærke i. Den har stadig ret tykke rammer, men den er 0,5 tommer større og kan vise sit indhold i Full HD med 1.920 gange 1.280 punkter. Billedformatet er 3:2, og kontrasten øget til 1.500:1. Det hele er gemt bag et lag Gorilla Glass 3.

Surface Go køberen kan vælge mellem to motorer i sin bette bærbare. Enten en Intel Pentium Gold 4425Y eller den meget stærkerede Intel Core m3. Begge kommer med en Intel UHD 615 grafik-chip og valget mellem 4 eller 8 GB RAM.

(Foto: Microsoft)

Tilsvarende fås Surface Go med enten 64 eller 128 GB SSD-disk, der kan udvides til maksimalt 1 TB. Det må være alt rigeligt for de fleste.

På stik-siden er der et enkelt USB-C stik, en Surface Connect port, en Surface Type Cover Port og et hovedtelefon stik på 3,5 mm. Dertil kommer to stereo højttalere på to watt og med Dolby Audio Premium ombord.

Microsoft Surface Go 2 vejer godt 600 gram uden cover. Det indbyggede batteri skal kunne holde tablet-pc’en kørende i ti timer ved almindelig anvendelse – hvad end det så er.

(Foto: Microsoft)

Coveret vil Microsoft sælge separat og tilbyde i flere farver som sort, platin, rød og blå. Standard er Microsofts multi-positions hængsel, som kan indstilles inden for 165 grader. Andet tilbehør er bl.a. en Surface Pen.

Microsoft nyheden kander snart på det danske marked. Det bliver til priser fra 3.599 kroner…..

(Indledningsfoto til artiklen: Microsoft)

(Foto: Microsoft)

Et komplet sæt med Surface Go 2. (Foto: Microsoft)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Klokken slået for Corona