Smart måde at drikke vin på

Til de smarte på indkøb

Indkøbstasker er der som regel ikke meget sexy over. Måske bæreren er interessant at kigge på – eller indholdet. Der kunne jo ligge kulinariske lækkerier og god vin nede i dybet. Men selve tasken er sjældent værd at skrive hjem om – og slet ikke, hvis man kan lide elektronik.

Derfor er det helt befriende, når Nalphi nu lancerer en rigtig avanceret indkøbstaske. Med integreret belysning, tyveri-alarm og praktiske lommer til småting. Lidt ligesom man kender det fra et par dyre rejsekufferter.

Det mest opsigtsvækkende er naturligvis LED-lyset i Nalphi Light-up Luxury Tote Bag. Det tændes automatisk, når man åbner tasken – og slukker igen, når den lukkes i.

Denne elegante og uskyldigt udseende indkøbstaske indeholder både alarm, oplader og LED-lys. (Foto: Nalphi)

Det er faktisk mere praktisk, end det umiddelbart lyder. Men prøv at tænke på jeres egne indkøbsposer, tasker osv, når I skal finde noget i dem i mørke. Eller taskerne er så store og fyldte, at det i sig selv er svært at få fat i den dims, man mangler, nede i det dunkle dyb.

Indendørs er der bl.a. god plads til en 13-tommers MacBook laptop, der ligger i et polstret aflukke. Nede i bunden af tasken er der gjort plads til en powerbank, så man kan få hældt ny strøm på sine gadges, når man bærer rundt på dem.

Alle lommer i Nalphi tasken har non-scratch belægning, så de ikke skrammer solbriller, mobiltelefon osv. Make-up ting har fået deres egen let-tilgængelige lomme – Nalphi regner med, at kvinder vil være den typiske købergruppe.

Øverst -lige under lynlåsen sidder en polstret lomme til mobiltelefonen. (Foto: Nalphi)

Meget praktisk er også en særlig lomme til en vandflaske. Lommen kan lukkes helt af, så væsken ikke løber ud i resten af tasken. Andre vil klappe i hænderne, når de hører, at Nalphi har anbragt en nøglering øverst i tasken. Så skal man ikke hælde hele indholdet ud for at finde sine nøgler.

Alarmer har den også. De kommer i skikkelse af så SecureMe etiketter, som man f.eks. sætter på sin laptop, tablet, tegnebog, mobil osv. Når en langfinger så forsøger, at fjerne dem, vil en alarm lyde både fra tasken og ejerens smartphone.

Det trygge suppleres så af high-end SBS lynlåse, der er vandtætte og dirkefri. Tilmed er taskens bund gjort ekstra tyk. Det giver bedre beskyttelse af indholdet, når man stiller tasken lidt hårdt. Samtidig kan tyve ikke komme til at flænse bunden med en kniv for at få adgang.

Nalphi tasken er lavet af ægte læder, så den er ikke billig. Mange vil dog nok mene, at den er alle sine penge værd. Den kan i øjeblikket forudbestilles med 25 procent rabat på iværksætter portalen Indiegogo, hvor Nalphi har stor succes med at indsamle penge til en storproduktion via ”crowd funding”.

Indkøbstasken med lys og alarm koster 1.631 kroner og kan leveres fra november. Måske en god idé som julegave….

(Indledningsfoto til artiklen: Nalphi)

Nalphi tasken har plads til en powerbank, så den kan lade mobil, øretelefoner og laptop op undervejs. (Foto: Nalphi)

Den nye Nalphi taske kan bruges både over skulderen og som rygsæk. (Foto: Nalphi)

Nalphi tasken har ekstra forstærker bund for at beskytte indholdet. (Foto: Nalphi)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smart måde at drikke vin på