Nu bliver Netflix smartere at se

Smart tilbehør, der er smukt

Powerbanks og trådløse opladere købes sjældent ind på deres smukke udseende. Tværtimod står det praktiske og sikkert også prisen øverst, når folk vælger ekstra-udstyr til deres smartphone.

Amerikanske Aukey kunne måske ændre lidt på det faktum Firmaets nye opladere og ekstra batterier har ikke kun god kvalitet. De har også vundet de prestige-fyldte iF Design Awards 2020 for deres udseende og lette betjening.

Mest interessant for det store publikum er nok Aukeys Sprint Wireless 10000 powerbank. Den ser dejlig diskret ud og kan aflevere sit indhold af ny energi enten trådløst eller via USB-kabel. De 10.000 mAh kapacitet er nok til at fylde selv to meget store smartphones op fra 0 til 100 procent.

Aukeys Sprint 10000 powerbank kan lade to enheder op samtidig – den ene via kabel, den anden trådløst. (Foto: Aukey)

Bruger man kabel, sker opladningen med 18 watt og Quick Charge 3.0. Foretrækker man trådløs optankning via Qi standarden, er hastigheden 10 watt. Det er f.eks. alt rigeligt til iPhones, hvor trådløsning opladning foregår ved maksimalt 9,5 watt.

Og hvad der er rigtig smart: Aukey Sprint Wireless kan puste ny energi i to gadges på samme tid – den ene over kabel, den anden trådløst. Fint, hvis man sidder flere med hver sin mobil, eller man har både en smartphone og et sæt øretelefoner, der ved at løbe tør.

Aukey har også en meget elegant trådløs oplader-måtte. Den hedder Graphite Pro LC-Q11 og kan aflevere sin strøm med 15 watt ad gangen. Måtten består af samme aluminium, som passagerfly bliver bygget med.

Aukeys trådløse oplader-måtte ligner en kogeplade en smule. (Foto: Aukey)

Selve måtten har en blød og lækker overflade, der er fyldt med flydende silikone. Opladeren kan sættes til at fungere som en hygge-lampe, og opladeren rummer en lydløs blæser, så den ikke bliver form varm, når den sender strøm til mobiltelefoner, smartwatches eller trådløse øretelefoner.

Jeg kender desværre ikke de danske priser, men internationalt og online koster Aukey Sprint 1000 powerbanken 33 US dollars og Graphite Pro oplader-måtten 40 USD. Det svarer til henholdsvis 230  og 280 kroner….

(Indledningsfoto til artiklen: Aukey)

(Foto: Aukey)

(Foto: Aukey)

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu bliver Netflix smartere at se