Skærende nyhed til hobby-folket

Spotify stadig en klar nummer ét

358 millioner mennesker verden over hører deres musik via streaming tjenester på internet. Det er en tredjedel flere end i 2018, viser dugfriske analysetal fra Counterpoint Research.

De afslører også, at Spotify fortsat er en klar nummer ét – og at kampen bliver hårdere og hårdere blandt rivalerne på de næste pladser.

Tech-giganter som Amazon, Apple og Google er nemlig begyndt at interessere sig mere seriøst for musik streaming. Det har ført til et gevaldigt kapløb mellem de tre kapital-stærke koncerner, der formentlig også vil tage markedsandele fra Spotify.

Ifølge de amerikanske analytikere sidder Spotify i øjeblikket på 31 procent af omsætningen i musik streaming og på 35 procent af de betalende abonnenter. Den position har Spotify kunnet holde takket være flere kampagner for eksklusivt indhold og tre måneders gratis Premium medlemskab.

Apple Music holder også sin andenplads, men kan mærke Amazons og Googles ånde i nakken. Apple har nu 19 procent af de betalende abonnenter, mens Amazon har 15. Ikke langt bagefter følger kinesiske Tencent med 11 procent markedsandel på verdensplan.

(Infografik: Counterpoint Research)

Analytikerne fremhæver, at Apple har forbedret sin Music app med bl.a. en Night Mode. Så kan man nyde sin musik i øretelefoner fra mobilen mere diskret end før. Skærmen lyser ikke op som et neon-show, når resten af lyset i soveværelset er slukket.

Tilsvarende har Amazon  vundet en del tilhængere blandt de mennesker, hvor lydkvaliteten er lige så vigtig som musikken. Ligesom Tidal gør Amazon Music meget ud af en ”loss-less” streaming service.

Counterpoint Research regner med, at vokseværket i musik streaming vil stilne af her i 2020. Fremgangen bliver 25 i stedet for 32 precent. Ved årets udgang streamer 450 millioner deres musik.

Analytikerne konstaterer samtidig, at flere og flere mennesker er parate til at betale for at lytte til musik – og måske for at slippe for reklamer mellem numrene.

Antallet af betalende abonnenter gik således frem med 32 procent sidste år. Det totale antal af active brugere om måneden – MAU’s hedder de i fagsprog – voksede kun med 23 procent. Dette tal indeholder både gratister og betalere….

(Indledningsfoto til artiklen: Tyler Lastovich / Unsplash)

Apple Music holder sin andenplads, men bliver i stigende grad truet af Amazon, Google med YouTube og kinesiske Tencent. (Foto: Apple)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skærende nyhed til hobby-folket