Skift tastatur med årstiderne

Sony vil tilbage i verdens-eliten

Sonys smartphones er glimrende og på mange måder nytænkende, men det store publikum har desværre ofte valgt at overse den japanske underholdnings-gigant, når det gælder mobiltelefoner.

Sony gør en kraft-anstrengelse for at indhente rivaler som Samsung, Huawei eller Apple i publikum gunst med tre nye Xperia smartphones i forskellige prisklasser.

Xperia L4 blev præsenteret lige før weekenden og  er den første mobil med den meget brede 21:9 skærm i økonomiklassen. Her til morgen er L4 fulgt op af den nye Xperia 1 Mark II topklasse model og Xperia 10 Mk. II i den øvre mellemklasse. De to er samtidig Sonys intro til den nye 5G verden af mobiltelefoni.

Ikke uventet vil Sony forsøge at gøre en forskel på to fronter, hvor den japanske gigant i forvejen står meget stærkt – nemlig på foto og på underholdning inklusive computerspil.

Sonys nye toptelefon Xperia 1 (Mark II) kommer med en 6,5 tommers skærm i ægte 4K HDR kvalitet og med det brede 21.) biograf format. (Foto: Sony)

Den nye Xperia 1 II indeholder derfor professionel foto-teknologi, som er overtaget direkte fra Sonys spejlrefleks – og dyre videokameraer. Det gælder f.eks. objektiver, der fremstilles af tyske Zeiss og markedets angiveligt hurtigste autofokus og auto-eksponering på en mobiltelefon.

Underholdningen kommer fra Sonys store film-division med skærme i det brede 21:9 biograf format og selvfølgelig fra den populære spilkonsol Sony Playstation. I den forbindelse viste Sony den sin toptelefon med en forrygende mobil version af game-bestselleren ”Call of Duty”.

Sony har placeret tre kameraer på ryggen af Xperia 1 II. De er alle på 12 megapixel og med tyske Zeiss præcisions-linser. Dertil kommer en fjerde billedsensor til 3D optagelser som f.eks. Bokeh effekter.

Målgruppen for Xperia 1 II er mennesker, der vil mere end lade deres telefon tage billeder med automatik og kunstig intelligens. Fotografer har derfor adgang til mange manuelle indstillinger, som man kender det fra store spejrefleks-kameraer.

Xperia 1 II har to stereo højttalere på fronten, der kan spille ægte 360 graders surround sound. (Foto: Sony)

Det er først og fremmest lynhurtig autofokus med målinger 60 gange i sekunder plus en særlig Eye AF feature, der måler populære motiver som mennesker og dyr i ”real tid.” Dertil kommer Cinematography Pro, hvor man kan optage 4K video i flere forskellige billed-hastigheder og med bruger-defineret hvidbalance.

Flotte billeder ledsages af en stærk lydside på Sony Xperia 1 II. Telefonen har således to stereo-højttalere på fronten, der har Dolby Atmos lyd og som den første mobil fuld 360 graders Reality Surround Audio.

Processoren ombord er den nyeste Snapdragon 865 fra Qualcomm og skærmen en af markedetrs eneste i ægte 4K HDR kvalitet. Den er på 6,5 tommer og indeholder den samme Bravia X1 teknologi, som kendes fra Sonys tv. Displayet er i det ekstreme 21:9 format, der gør biograffilm mere naturlige at vise på en smartphone.

Det indbyggede batteri er med sine 4..000 mAh ikke voldsomt stort, men til gengæld skal det være hurtigt. Man kan således fylde batteri op til 50 procent på under 30 minutter. Desuden kan det lades op trådløst.

Lidt usædvanligt kommer super-Sony’en med et ”gammelt” stik til 3,5 mm hovedtelefoner. Det leverer nemlig bedre lyd og 90 procent mindre ”krydstale” end de mere moderne USB-C konnektorer. Dertil kommer, at Xperia 1 Mark) II kan afspille både Hi-Res audio og Hi-Res wireless audio.

Endelig kommer Sony Xperia 1 II pakket ind i solidt Corning Gorilla Glass 6 på både forside og bagside. Det gør bl.a. overfladerne ridsefaste og telefonen vandtæt efter IP65/68 specifikationerne.

Xperia 1 II kommer i danske butikker fra juni. Det bliver i farverne sort eller lilla. Priserne offentliggøres først senere.

(Indledningsfoto til artiklen: Sony)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skift tastatur med årstiderne