Inderne køber kinesisk - ikke Apple

Fingeraftryk kan nu dateres

At anvende fingeraftryk til identifikation af personer er der ikke nyt i. Det har politiet kunnet i årtier, og i dag bruges fingerspidsen jo også alle mulige andre steder – f.eks. til at åbne en mobiltelefon, en gadedør eller tænde for en pc.

Problemet er imidlertid, at man ikke på fingeraftrykket kan se, hvornår en person befandt sig på f.eks. et gerningsted. Kun at han eller hun har været der. Af den grund kan sigtede ikke altid blive dømt på fingeraftrykket alene. Det kan jo være ældre end forbrydelsen selv.

Amerikanske forskere fra Iowa State University skal imidlertid nu have fundet den første metode til at datere fingeraftryk. Et teknologisk gennembrud, som USA’s politi venter sig meget af.

Forskere under ledelse af en professor Young Jin Lee udnytter, at ozon i luften reagerer sammen med det umættede triacylglycerol i det hudfedt, et fingeraftryk afsætter på en flade.

Triglycerid fedtstof fra fingerspidserne nedbrydes hurtigt. (Foto: Analytical Chemistry)

Som led i deres projekt studerede forskerne en masse fingeraftryk for frivillige deltagere. De efterlod aftrykkene på forskellige overflader over en periode på en uge.

Ved at bruge ”masse-spektrometri” kunne forskerne så meget præcist bestemme, hvornår hvert fingeraftryk var afsat – og i hvilken rækkefølge. Alene på, hvor meget triacylglycerol der var nedbrudt.

Den nye undersøgelses-metode beskadiger ikke fingeraftrykkene. De kan fortsat bruges til identifikation som hidtil. Selv efter at aftrykkene var blevet drysset med det pulver, som politiets teknikere brugere, kan de fortsat dateres.

Ifølge forskerne varierer nedbrydningens hastighed af triacylglycerol – på dansk også kaldt triglycerid – fra person til person. Formentlig på grund af fedtstoffer – lipider – i deres hud. Det betyder i praksis, at politiet først skal identificere personen via fingeraftryk, før aftrykkets alder kan bestemmes som bevis-materiale.

Iowa-forskerne har offentliggjort en rapport om deres opdagelse i fagtidskridtet Analytical Chemistry….

(Indledningsfoto til artiklen: Hebi B. / Pixabay)

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Inderne køber kinesisk - ikke Apple