LG viser ægte 8K fjernsyn

”Tænkepadde” til alle

Gennem årtiers it-historie har IBM helt indiskutabelt produceret nogle af verdens bedste pc-tastaturer. De var en nydelse af skrive på, når man skulle taste mange timer om dagen.

I dag er pc’er et afsluttet kapitel hos IBM. Produktionen er solgt til kinesiske Lenovo, der gør det rigtig godt. Lenovo og HP slås konstant om at være nummer ét i verden, når det gælder laptops po desktops.

En af de ting, som Lenovo fik med i købet, var det legendariske tastatur til IBM’s bærbare ThinkPads. Det er det sorte keyboard med den karakteristiske TrackPoint i midten.

Nogle synes, at den lille røde tap ligner kvinders klitoris. Dens function på computeren er som et mini-joystick. Mange elsker den, og derfor er det vel bare logisk, at Lenovo vil spinde lidt ekstra guld på den.

Ud over de glimrende taster er det mest karakteristiske ved det løse Lenovo keyboard, at det har den røde TrackPoint indbygget. Den fungerer som et mini-joystick og kan afløse musen. (Foro: Lenovo)

Fra maj måned begynder Lenovo at sælge det glimrende ThinkPad tastatur som et løst keyboard. Man behøver altså ikke at købe en komplet Lenovo laptop for at få glæde af det. Via Bluetooth eller en trådløs 2,4 GHz forbindelse kan det berømte tastatur bruges til alle mulige andre pc’er.

Ud over den meget karakteristiske TrackPoint rummer det løse Lenovo keyboard også nogle taster, der fungerer ligesom en computermus. Den lille røde knap fungerer ellers som afløser for mus og finger-bevægelserne på en laptops pegeplade.

Lenovos nye ThinkPad TrackPoint Keyboard kører på batteri i to måneder på en opladning. Prisen bliver knap 100 US dollars eller ca. 700 kroner….

(Indledningsfoto til artiklen: Lenovo)

(Foto: Lenovo)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LG viser ægte 8K fjernsyn