Movado Connect 2.0 er til mode-bevidste

Vivo skyder selfies dobbelt

Samsungs topchef for mobiltelefoner havde ret, da han tidligere på året proklamerede, at mellemklasse mobiler i virkeligheden var mere interessante end toptelefoner. Man tjente flere penge på dem, og langt flere mennesker kunne få råd til at opleve nye tiltag i teknologien.

Samsung sælger fortsat dyre mobiltelefoner som Galaxy S, Galaxy Note eller Galaxy Fold. Men på samme tid ser man stadig flere mellemklasse modeller fra Samsung, som lancerer vigtige nyheder.

Det var f.eks. en ret billig mobil, hvor Samsung for første gang indbyggede fire kameraer på ryggen. Med Galaxy A90 har Samsung tilmed markedets første 5G telefon, der ikke koster en formue.

Andre fabrikanter har naturligvis også lugtet lunten. Det gælder især de kinesiske, som nu ser en chance for at sælge billige telefoner til vesteuropæiske markeder, hvor publikum ellers tidligere kun var interesseret i de bedste og de dyreste modeller. Det gælder bl.a. i Danmark.

Det seneste eksempel er Vivo, som er verdens fjerde-største mobilfabrikant – og i øvrigt søsterselskab til OnePlus. Vivo har et pænt udvalg af forskellige telefoner, der ofte har sjove gimmicks, man ikke ser hos andre.

Tag nu den nye Vivo 17 Pro, der er verdens første med et dobbelt selfie-kamera i en pop-up skuffe øverst på mobilen. OnePlus 7 Pro har det også, men kun med en enkelt selfie skyder i. Hos Vivo er skuffen bredere, så der er plads til to kameraer på hver 32 megapixel.

Fotos og video skal i det hele taget være det store salgs-argument for Vivo 17 Pro. Ud over de to selfie-skydere på fronten sidder der nemlig hele fire kameraer på bagsiden. Seks kameraer telefon har vi ikke set før. Ikke engang hos Huawei, der ellers fører an i kamera-ræset på mobiler.

De fire kameraer ser bestemt også gode ud – især når vi taler om en mellemklasse telefon, der måske skal sælges for mellem 3.000 og 4.000 kroner. Hovedkameraet fra Sony er på 48 megapixel (MP), mens telelinsen på 13 MP leverer to gange optisk zoom.

Dertil kommer en 8 MP super vidvinkel og en 2 MP dybde-sensor til fotos med bokeh effekter. Vidvinklen kan også bruges til makro optagelser på 2,5 centimeter fra motivet.

At vi ikke taler om et nyt flagskib i mobiltelefoner bliver afsløret af, at Vivo 17 Pro nøjes meden Snapdragon 675 processor med støtte fra 8 GB RAM og 128 GB lager. De henter energi fra et velvoksent batteri på 4.100 mAh.

Skærmen i Vivo 17 Pro er på 6,44 tommer i Super AMOLED kvalitet. Den leverer Full HD+ opløsning på 2.400 gange 1.080 punkter og gemmer sig bag et 2,5D glas, som Vivo kalder ”Ultra Full View.” Dertil kommer specifikationer som to-kanals WiFi, Bluetooth 5.0, 4G radio, GPS og dobbelt SIM-kort.

Vivo 17 Pro er netop lanceret på det store indiske marked. Den ventes at dukke op i Europa senere på året eller straks efter nytår…..

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Movado Connect 2.0 er til mode-bevidste