Pentagon goes Jetsons

Fald i søvn med Zuckerberg

Mark Zuckerberg kan åbenbart andet end at opfinde sociale medier, bruger millioner på velgørenhed og lade sine computere rode rundt i folks privatliv. Der ligger også en slags ”Ole Opfinder” i den efterhånden 35-årige fra White Plains i New York.

Zuckerbergs kone Priscilla har nemlig haft problemer med at sove om natten. Hun kunne først ikke falde i søvn, og når kun så havde lukket sine øjne, vågnede hun ustandseligt op igen.

Tilsyneladende havde Priscilla en vane med at tjekke hele tiden, om det nu var tid til at stå op. Man skulle jo nødigt komme op for sent. Uvanen blev yderligere forstærket, efter at ægteparret Zuckerberg har fået børn.

Det er jo faktisk ganske pænt at se på – det nye Zucklight.

Resultatet af Facebook-bossens private overvejelser er blevet en lille terning af træ, som man placerer på sengebordet.

Terningen udsender et roligt lys, hvis styrke afhænger af, om man skal sove eller vågne op. Den lille træ-boks indeholder selvfølgelig meget mere smart elektronik end som så. Man er vel it-freak, når man hedder Mark Zuckerberg.

Det nye ”Zucklight” kommer f.eks. med sensorer, der holder øje med temperatur, luftfugtighed og CO₂ niveau i soveværelset. Ligesom lyd og lys har de indflydelse på, hvor godt man sover. Desuden rummer Zucklight en trådløs oplader til mobilen. Bare læg den oven på træ-æsken.

Ud over det nærmest nordisk minimalistiske design bemærker man, at Zucklight er helt uden lysende display, hvor man kan se klokken på. Det er helt bevidst. Nyheden er ikke et vækkeur i traditionel forstand.

Mark Zuckerberg har skabt et spændende nyt sovelys til sin kode Priscilla, der – som mange andre unge mødre – vågnede op mange gange om natten-

I stedet kan man – næsten uden at åbne øjnene – se på lysmængden, om der er fare på færde, eller man kan sove videre. Helt stress-frit. Nærmest lidt asiatisk zen-agtigt i sin funktion. Og lyset – det kan man vælge farven på via en medfølgende app til mobiltelefonen.

Tilsyneladende vil Mark Zuckerberg ikke tjene ekstra milliarder på at sælge Zucklight via Facebook, Instagram og de andre marketing-kanaler, han ejer. I hvert fald er han ikke direkte involveret i finansiering af det nye sovelys.

Zucklight søger nemlig penge til en stor-produktion via iværksætter portalen Kickstarter, hvor det selvfølgelig straks er blevet til en mega succes. Det ønskede beløb er således overtegnet næsten ti gange, og der er stadig 44 dage tilbage af finansierings-perioden.

Zucklight kan købes i to udgaver – Zucklight Lite og Pro. Begge fås i øjeblikket til særpris ved forudbestilling. Det er 29 USD eller 190 kroner for Lite og 47 dollars for Pro – ca. 308 kroner….

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pentagon goes Jetsons