Pak harddisken ind i gummi

Nokia vil være nr. 1 i mobil-kameraer

Hvis I mente, at Huawei og Samsung ramte grænserne for mobiltelefoner med deres seneste modeller med tre og fire kameraer, må I tro om igen. Her i 2019 vil vi formentlig se et lille kapløb blandt fabrikanterne om at udstyre telefoner med endnu flere billedskydere.

Meget tyder på, at finsk-kinesiske Nokia vil føre an i det kapløb. Nokia har nemlig en ny toptelefon på vej, der får hele fem kameraer på ryggen plus en eller to selfie skydere på fronten.

Mobilen hedder Nokia 9 og præsenteres enten på CES Show i Las Vegas lige efter nytår eller på Mobile World Congress (MWC) i Barcelona i slutningen af februar.

At Nokia kunne være på vej med fem separate kamera objektiver – et såkaldt penta-setup (penta er fem på græsk – så vi allerede for flere måneder siden. Et konkret bevis kom dog først her i juledagene via dette spionfoto, som AndroidPure bloggen har offentliggjort.

Det nye Nokia står stærkt i de lavere prisklasser og i mellemklassen for mobiltelefoner. Til gengæld har Nokia savnet en decideret topmodel, der i features og præstationer kan konkurrere direkte med f.eks. Samsungs Galaxy S9, Huaweis Mate 20 samt Apples iPhone Xr og Xs.

Nokia 9 Pure View skal være telefonen. Den får en relativt lille skærm på 5,9 tommer i det aflange 19:9 format. Grafikken bliver enten Full HD+ eller den mere fornemme Quad HD+ kvalitet. Fingeraftryks skanneren er gemt i displayet ligesom på Huaweis topmodel Mate 20 Pro.

Modsat de fleste konkurrenter fastholder Nokia en bred ramme over skærmen. På den måde undgår man det grimme indhak til selfie kamera og sensorer. Fingeraftryks skanneren er forsvundet ind i skærmen på den nye Nokia 9.

Processoren bliver enten den velkendte Snapdragon 845, men nok snarere efterfølgeren Snapdragon 855, som flere smartphone fabrikanter kappes om at komme først med. Nokia 9 får mindst 8 GB RAM og 128 GB lager.

Ud fra spionbillederne fra Kina kunne det se ud, som om Nokia dropper det gamle 3,5 mm hovedtelefon stik. Nu hedder det enten USB-C eller trådløse øretelefoner. Batteriet i Nokia 9 får en kapacitet på 4.150 mAh med hurtig opladning.

Nokia får hjælp fra de tyske objektiv-specialister Zeiss i udviklingen af de fem kameraer til 9-modellen. Et af de fem er et teleobjektiv, et er til vidvinkel, og ét bruges til at skabe mere dybde i billederne. De to andre kunne være en RGB sensor og et med standard objektiv. Kameraerne sidder på en rund skive sammen med en blitz….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pak harddisken ind i gummi