Denne knap måler solstråler

RoomyRoc er et anderledes skrivebord

Den ligner lidt af et monstrum, men som så mange andre Georg Gearløs inspirerede opfindelser har nyheden en både små-genial og praktisk værdi.

I dette tilfælde er den nye RoomyRoc fra kinesiske Shenzhen Kedibo Technology markedets første laptop holder med integreret fodhviler. Så kan man have benene oppe i hvilestilling, samtidig med at man arbejder seriøst med sin bærbare computer.

Den nye Mobile Laptop Stand With Footrest er meget alsidig, når man først lærer den nærmere at kende. Den kan nemlig foldes i alle mulige stillinger, så man både kan stå op med sin laptop, sidde ergonomisk korrekt som ved et skrivebord – eller altså flyde ud som en doven direktør som pigen på artiklens indlednings-billede.

Det måske mest praktiske er, at RoomyRoc ikke kræver et bord for at fungere. Den klarer sig på egen hånd med både hjul, så den let kan flyttes – og med arme og ben, der kan indstilles helt til brugerens behov og ønsker.

De amerikanske medier, som har afprøvet denne sjove og anderledes variant af et skrivebord, fortæller, at nyheden kræver lidt tilvænning og tålmodighed at lære at kende. Ellers ender man let i det berømte IKEA syndrom med en række løsdele som man ikke kan få sat korrekt sammen.

Nyheden er i øvrigt ikke helt billig, men altså komfortabel. Den koster 170 USD eller godt 1.100 kroner online….

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Denne knap måler solstråler