Trump sur på Europas ædle druer

Hold bedre styr på jeres tid

Normale armbåndsure viser tid og dato, men hjælper ikke med at bruge tiden bedre. Smartwatches gør lidt mere ved at vise telefon opkald, kalender og bærerens kondital. Men gøre en mere effektiv – det kan de sjældent.

Så er det helt anderledes med det nye Emit. Modsat andre smarte ure spilder nyheden ikke ens tid med notifikationer, rod og over-information. Emit skal tværtimod minimere spildtid og støtte sin bærer i at udnytte døgnets 24 timer bedst muligt.

Emit gør det ved hjælp af en mål-baseret arbejds-metode, der f.eks. giver brugeren et spark bagi ved at tælle ned på skærmen til vigtige møder, begivenheder og andre ting, man skal huske.

Uanset, hvad man laver, skal Emit uret nok minde en om, at der er ting, man skal huske at ordne.

 

Uret kan omvendt også vise, hvor lang tid man har været om hvert projekt, man er involveret i. Enten i konkrete tal med dage, timer og minutter eller grafisk via f.eks. et lagkage diagram. Lidt i stil med, hvad man kender fra Excel eller firmaets ERP-systemer.

Har man en stresset uge uden udsigt til at blive bedre – spørg Emits Minimalist Productivity Smartwatch, hvor lang tid der er til næste ferie eller mulighed for at tage en forlænget weekend uden arbejde.

Selvfølgelig kommer man ikke til at vise en oversigt over ens egen arbejdstid, når en person spørger om, hvad klokken er. Standard skærmen på Emit viser tiden helt normalt. Well – det kan man selvfølgelig ændre på via en medfølgende smartphone app. Hvis man er arbejds-narkoman, altså.

Emit uret arbejder sammen med ens kalender, projekt-styring eller huskelister på smartphone, tablet og pc.

 

Samme Emit app synkroniserer selvfølgelig med brugerens kalender, ligegyldigt om den ligger på en smartphone, tablet, laptop eller firmaets centrale it-system. Her kan man skrive noter og prioritere opgaver og aftaler efter vigtighed. De vil senere vise sig mere eller mindre fremtrædende på smart-urets skærm.

Op til ti events kan prioriteres ad gangen, ligesom man med et enkelt tryk på urets display kan få sin aktuelle to-do liste frem. Efterhånden som ting er gjort, og møder er overstået, får de et grønt flueben hos Emit og forsvinder efter nogle timer fra skærmen.

Emit har med succes hentet kapital til en produktion via crowd funding på iværksætter platformen Kickstarter. Her kan interesserede fortsat forudbestille et eksemplar til en favørpris på 90 engelske pund eller ca. 750 kroner….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Trump sur på Europas ædle druer