Fans vil have Windows mobiler tilbage

Sådan holder Vovse bedre fokus

I disse selfie-fokuserede tider er det ikke altid kun mobiltelefonens ejer og dennes kæreste, venner og kolleger, som der skal tages billeder af. Menneskets bedste ven skal da også med på billeder – eller være hovedperson – på masser af snapshots.

Problemet er blot, at vovser (og andre kæledyr) ikke gider at sidde i position og smile venligt til fotografen. I hvert fald ikke uden at få noget for ulejligheden. Det er jo ikke altid rart at få blitzen lige i øjnene eller udvise en engle-agtig tålmodighed, bare fordi ens to-benede ejer fægter rundt med en underlig tingest foran ansigtet.

Woofie kunne være den helt rigtige løsning. Det er en ret smart dims, som man monterer øverst på sin mobiltelefon – med en goodie i. Den sikrer fuld opmærksomhed hos hunden, der skal tages billeder af. Den vil fokusere sit blik lige over mobilens kamera, så det ser ud, som om den tålmodigt kigger ind i objektivet.

Ideen bag Citizen Pet Woofie Selfie Tool er meget simpel. Alligevel er der ikke så mange, som har opfundet den – og som tilmed kan tjene penge på at sælge den. 9,50 USD koster nyheden – 60 kroner. Ret dyrt for en plastik klips.

Man skal selvfølgelig gøre lidt selv for at gøre Woofie interessant. Først og fremmest skal den fyldes med vovsens favorit slik eller goodie. Samtidig er Woofie mere praktisk end deciderede hunde-kameraer, der automatisk smider godbidder efter hvert foto.

Med Woofie kan man bruge sin eksisterende smartphone – ikke købe nyt. Klipsen skal passe til alle mobiler og de fleste tablets. Nyheden fås i gråt, pink eller grønt. Vufff….

Woofie passer til alle smartphones og tablets. Desuden er der plads til godbidder a la hundekiks eller små pølser, som kan holde hunden koncentreret om fotograferingen.

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fans vil have Windows mobiler tilbage