Mainframes are back

To styrer sneaker verdenen

Tyske Adidas har en dansker i spidsen – Kasper Rørsted – og han gør det rigtig godt i den lille sydtyske by Herzogenaurach, hvor firmaet med de tre striber har sit globale hovedsæde kun nogle få hundrede meter fra ærkerivalen Puma.

Adidas er i stærk fremmarch verden over, fordi klassiske sportssko i dag er mainstream. Alle går i dem fra alderen 1 til 100 år, og man behøver bestemt ikke være en seriøs idrætsudøver eller erklæret fitness entusiast for at se smart ud i sneakers.

Men selvom Adidas bl.a. går frem på det amerikanske marked, der er hjemmebane for Nike, er sidstnævnte stadig 50 pct. større på verdensplan.

Både Nike og Adidas omsætter snesevis af millioner på folks trang til at se mere sporty ud. De to er mange gange større end de nærmeste konkurrenter – faktisk større end deres tre værste rivaler til sammen – viser denne nye infografik fra Statista.

Nike har såmænd også gode historier at fortælle:

Tilbage i 1960’erne var Nike bare et lille amerikansk firma, der solgte japanske løbesko og basketstøvler i USA, I 1970’erne fik Nike den rigtige idé at tilknytte berømte sportsstjerner til sit mærke – og så gik det pludselig meget stærkt.

Sneakers bruges i dag både til aktivitet og afslapning.

Adidas har en meget længere historie, der begynder i 1930’erne. Firmaet fik sit internationale gennembrud, da man leverede skoene til den sorte amerikanske løber og længdespringer Jesse Owens ved OL i Berlin i 1936, hvor han vandt fire guldmedaljer for næsen af de tyske nazister.

Efter anden verdenskrig skiltes de to brødre Adolf og Rudolph Dassler og fortsatte med hver deres sportssko fabrik i en lille tysk by. Dér ligger Adolfs Adidas og Rudolphs Puma stadig på hver sin side af den lille flod Aurach.

Ligesom andre dele af samfundet – f.eks. musikken med vinylpladernes genkomst – oplever sneakers også en retrobølge. Flere af modellerne fra 1970’erne og firserne er således bestsellere hos både Nike og Adidas….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mainframes are back