Lille elknallert kan blive stort hit

Mon de kan lide rock på GJ273b?

Der er sikkert en del af mine læsere, der har set Steven Spielbergs film ”E.T” flere gange om det lille rumvæsen, der var landet hos en familie på jorden. Hvis ikke, var der jo den grotesk morsomme Alf fra tv-serien af samme navn.

Foreløbigt har vi mennesker ikke fundet ud af, om der findes nogen eller noget, som ligner os derude i universet. Flere planeter, der kunne rumme liv, som vi kender det, er dog fundet på det seneste.

Skulle der være nogen derude, som lytter, får de nu sendt jordisk musik at undre sig over. Målet er GJ273b, der er ca. 12,4 lysår væk fra jorden.

Gad vide, om E.T. har søskende ude i universet, der er menneskene lige så venligt stemt som det charmerende lille rumvæsen fra Steven Spielbergs film.klassiker?

GJ273b blev opdaget i marts og er en såkaldt ”exoplanet” – en himmel-legeme med jordlignende forhold og formentlig vand. Astronomer kalder også planeten for en ”super-jord”, fordi der tre gange større end vores egen klode.

Musik-velkomsten er udsendt af METI programmet – Messaging Extraterrestrial Intelligence – der har allieret sig med Institute of Space Studies i Katalonien (IEEC) og den spanske musikfestival Sonar.

Radio-signalerne til GJ273b blev indledt med en ”betjenings-vejledning” i binær kode, så modtageren kunne dekode, hvad der kom bagefrer. Det var 33 stykker musik i forskellige stilarter – hver af 10 sekunders varighed. Nærmest en Top-30, der blev kørt igennem i lyntempo.

METI brugte en EISCAT antenne i Norge til at sende signalerne ud første gang den 16. oktober. Udsendelsen blev gentaget to gange de følgende dage for at være sikker på, at eventuelle lyttere på planeten 110 billioner kilometer borte nu ikke gik glip af programmet og den gode musik.

Her i weekenden skulle radio-signalerne have forladt vores egen mælkevej og nu være på vej ud i det uendelige verdensrum. Efter planen vil E.T’s søskende – hvis de eksisterer – modtage radio-programmet i november 2030 jordisk tid. Skulle noget eller noget have lyst til at svare, vil vi modtage beskeden om 25 år.

Ifølge IEEC’s direktør Ignasi Ribas kender vi mennesker i dag 10 exoplaneter, der kunne være egnet til at huse liv:

”Vi har ingen anelse om, hvorvidt der er opstået liv, som vi kender det, på planeternes overflade – eller om en eventuel livsform har udviklet intelligens. Men vi er nødt til at prøve at skabe kontakt. Måske vi får et venligt svar om 25 år. Det ville være en historisk sensation,” siger Ribas.

Voyager rumskibet passerede planeten Neptun i 1996 og sender stadig signaler tilbage til jorden efter 40 år på rejse i universet (foto: NASA).

Menneskene har sendt radio- og tv-signaler ud i universet gennem mange år. Det måske mest kendte eksempel er de ”guldplader”, som blev sendt ud med Voyager rumkapslerne fra 1977.

Hver af vinylpladerne indeholdt 115 fotos fra jorden, hilsener på forskellige sprog, undervisnings materiale i biokemi og 27 eksempler på jordisk musik – fra Johan Sebastian Bach til Louis Armstrong og Chuck Berrys ”Johnny B. Goode.”

Ikke alle er i øvrigt lige enige om, hvorvidt det er en god idé at gøre andre livsformer ude i universet opmærksom på, at vi eksisterer. Vi skulle snarere holde kæft og gemme os, mener f.eks. den verdensberømte fysiker Stephen Hawking.

Han siger, at menneskene burde være blevet klog af skade af verdenshistorien her på jorden. Den første kontakt mellem forskellige civilisationer går sjældent godt. Snarere ender det som regel med drab, udnyttelse og udslettelse for den ene part….

 

Den verdensberømte fysiker Stephen Hawkins advarer mod, at menneskeheden gør opmærksom på sig selv ude i universet.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lille elknallert kan blive stort hit