MS Paint holder flyttedag - dør ikke

Google i vildt spin

Google er nok ikke den største tilhænger af EU’s danske konkurrence-kommissær Margrethe Vestager, efter at hun i juni tildelte internet giganten en bøde på 2,7 milliarder US dollars for at misbruge sin dominans på nettet til at føre kunder hen til egne webshops.

Måske blive uvenskabet endnu større snart, for EU har muligvis også en enorm bøde på vej til Google for sin håndtering af Android styresystemet.

I begge tilfælde har Google betalt mange millioner til advokater, lobbyister og spin-doktorer, der skulle forhindre eller i det mindste holde bøder nede i størrelse.

Jeg har desværre ikke tal på, hvor meget slagsmålet med EU kostet Google i honorarer til sine eksterne rådgivere, men jeg kan fortælle, hvor meget Google og de øvrige amerikanske it-giganter bruger på lobby virksomhed i USA.

De giver i det mindste en antydning af størrelsen på de poster i budgettet, der bliver afsat på at påvirke politikere og myndigheder.

I USA har man en lov om, at lobby-aktiviteterne skal være offentlige – den såkaldte Lobbying Disclosure Act.

Tallene for de første to kvartaler af 2016 afslører, at Googles spindoktor udgifter er vokset med raketfart. I årets første seks måneder har Google brugt 9,4 millioner USD – ca. 70 millioner kroner på såkaldt ”lovlig lobby”. Det er dobbelt så meget som hos konkurrenterne Facebook, Apple og Amazon.

Helt amok er det gået i april, maj og juni, hvor Google har betalt 5,9 mio. USD (ca. 44 mio. kroner) til lobbyister i den amerikanske hovedstad Washington DC.

I den periode handlede Googles spin sig især om regler for online reklamer og adgang for højt-uddannede specialister fra udlandet. Men Google brugte også lobby-muskler på så forskellige ting som vindkraft og systemer til fly, der kan flyve uden piloter….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MS Paint holder flyttedag - dør ikke