Huaweis næste er Honor 9

Svenske droner med hjertestarter

I Danmark ser vi hjertestartere blive anbragt i sportshaller, konference-centre og i Københavns S-toge – og de er uden tvivl med til at redde liv. For har man en person med hjertestop, er det et spørgsmål om minutter mellem liv og død.

I Sverige er man gået i luften med hjertestartere:

På Karolinska Instituttet i Stockholm har man nu med succes gennemført en prøve-periode, hvor en drone er blevet udstyret med en defibrillator – det medicinske udtryk for en hjertestarter.

Dronen er bygget af det svenske iværksætter-firma FlyPulse. Her har man direkte sammenlignet den lille flyvende hjerte-hjælper med, hvor lang tid det tog for en traditionel ambulance at nå frem til samme patient.

Som led i eksperimentet blev der gennemført 18 flyvninger med en gennemsnitlig længde på 3,2 kilometer. Dronen startede side om side med en ambulance fra en garage, men hvor ambulancen måtte køre ad normale veje med trafik, kunne dronen flyve direkte til patienten.

Når dronen er landet, kan personer ved patienten hurtigt tage hjertestarteren af og begynde behandlingen – indtil læge og ambulance når frem.

Det resulterede i imponerende tidsforskelle: Dronen brugte i gennemsnit 5 minutter og 21 minutter fra start til landing med sin indbyggede hjertestarter. Ambulancen tog i snit 22 minutter.

Droner bliver ofte betragtet som et irriterende stykke legetøj, der generer naboer og flyvemaskiner. Andre som f.eks. tv, militæret eller professionelle fotografer har dog vist, at de små fjernstyrede helikoptere kan bruges til mere seriøse formål.

Det svenske forsøg kan måske være gennembruddet for droner som en flyvende livredder, vi alle kan få brug for. Som patienter eller vidner til en person, der får hjerteproblemer.

Ifølge lægerne fra Karolinska Institut overlever kun én af ti mennesker et hjertestop, der sker uden for et hospital. Hvert minut der går uden hjælp, formindsker den syges chancer med 10 pct.

Derfor er det vigtigt at finde nye metoder og veje til at skaffe hjælp så hurtigt som muligt. Den danske hjertestarter kampagne, der bl.a. støttes af Trygfonden, er ét stort skridt i den rigtige retning. De svenske droner måske det næste.

De svenske resultater er blevet offentliggjort i det seriøse fagblad Journal of the American Medical Association (JAMA)….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Huaweis næste er Honor 9