13-årige sendes på kur mod mobiler

Lav en elcykel på få minutter

Det blev præsenteret for første gang i 2013. Dengang var opfindelsen en revolution, fordi man for første gang kunne gøre sin gamle pedaldrevne jernhest til en moderne elcykel på få minutter.

Siden er Copenhagen Wheel blevet forbedret mange gange, inden det nu omsider kan købes. Desværre til en noget høj pris. 1.499 USD – ca. 10.700 kroner – for hjulet alene og 1.999 USD – ca. 14.300 kroner – hvis en hel ny cykel skal følger med.

Som navnet antyder,  har opfindelsen en meget dansk forbindelse:

Oprindeligt er Copenhagen Wheel nemlig et fælles projekt mellem Københavns Kommune og det berømte Massachusetts Institute of Technology (MIT) i Boston.

Hvorvidt København stadig har penge og/eller arbejde involveret i det elektriske cykelhjul, fremgår ikke af projektets hjemmeside.

Faktum er imidlertid, at Copenhagen Wheels i dag udvikles og produceres af amerikanske Superpedestrian i Massachusetts, der ledes af afhoppere fra MIT.

Copenhagen Wheel anbringes som cyklens nye baghjul: Den store tallerken i midten indeholder en elmotor på 250 watt og et 48 volts batteri.

Det styres trådløst via Bluetooth af en lille kontrol-enhed, man sætter på cyklens styr – eller af cyklistens smartphone. Rækkevidden er ca. 50 kilometer på en opladning og topfarten 30 km i timen.

Copenhagen Wheel indeholder en 250 watts elmotor og et batteri, der skal give 50 km rækkevidde på en opladning.

Copenhagen Wheel indeholder også flere følsomme sensorer, der registrerer en mindste forandring i cyklistens trin i pedalerne og vejens hældning.

På den måde kan hjulet lynhurtigt tilpasse sin tilførte elektriske energi, der maksimalt kan øge cyklistens pedalkraft med 10 gange.

Det smarte sensor syste gør det muligt at cykle hurtigere, klatre op af stejle bakker og holde en stabil hastighed over længere afstande. Hvis trafikken altså tillader det:

Teori og tomme cykelstier er én ting. Overfyldte cykelstier og hidsige medtrafikanter i København sætter hurtigt sine grænser og ødelægger mangen cykelrytters gode humør.

Alle fotos: Max Tomasinelli / Superpedestrian

Den medfølgende app kan vise en navigator skærm, måle hastighed, kørte kilometer, afstand til mål, gennemsnitlig hastighed, forbrugte kalorier undervejs, køretid osv.

Informationerne kan man gemme på sin smartphone til senere brug eller dele dem med ligesindede via et socialt medie.

App’en til iPhone og Android udnytter også en eventuelt GPS i telefonen til at registrere, hvor man stiller sin cykel. Så kan man altid finde tilbage til den på en overfyldt cykel-parkering.

App’en kan låse det kostbare cykelhjul, så eventuelle tyve ikke kan få glæde af det. Samtidig kan app’en give meldinger på brugerens smartphone om den mindste motorfejl og batteri-status.

Elhjulet gør desværre cyklen 7,6 kilo tungere.

Endelig kan man fra app’en styre om, ens elektrificerede cykel skal køre i ”eco mode” for at spare batteri, give ekstra fart i ”turbo mode” eller lægge ekstra belastning i pedalerne i ”exercise mode”. Sidstnævnte kan man bruge til f.eks. motions- og cykel-træning.

Hele herligheden har en enkelt ulempe yderligere – ud over den høje pris. Det er de 7,6 kilo, som et Copenhagen Wheel lægger på vægten.

Det er flere gange tungere end et normalt cykelhjul og kan være med til at gøre hele cyklen 50 pct. tungere, end den ville være ved ren pedalkraft….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

13-årige sendes på kur mod mobiler