Samsungs nye Galaxy S8 værd at vente på

Wonderboom er en rigtig sommer larmer

Essensen i Bluetooth højttalere er ikke kun, at de kan spille trådløst og uden ledninger. Lige så vigtigt er det, at de kan flyttes og bæres og tages med rundt overalt.

De nye Wonderboom fra Ultimate Ears er en af de mest udprægede af slagsen.

Handy ville måske være det rigtige ord at bruge. Wonderboom er nemlig ikke større, end den kan ligge i en stor hånd. 10,5 gange 9,5 centimeter måler den og vejer 425 gram.

Med sin bløde outfit i tykt stof og skum kan Wonderboom tåle lidt af hvert, selvom man nok ikke skal bruge den som fodbold.

Til gengæld er den IPX7 certificeret og vandtæt, så den sagtens kan tåle en tur i svømmepølen eller i havets bølger. 30 minutter kan den garanteret flyde i overfladen og spille løs, uden at den drukner.

Indendørs sidder to 40 mm fuldtone højttalere og to passive enheder på hver 46 gange 65 mm. De skal kunne levere et for en så lille boks ganske flot lydtryk på 86 dB. Frekvensområdet opgives til 80 Hz til 20 kHz.

Wonderboom er en ren Bluetooth højttaler. Den har ingen bøsning til højttaler ledning. Eneste stik er til opladning af det indbyggede batteri, der skal kunne levere musik i 10 timer.

Bluetooth kan med et enkelt tryk på en knap udnyttes til at få to Wonderbooms til at spille sammen. Så kan én eller spille højt nok, kan to formentlig larme, så hele bordet kan høre med – eller måske et helt lille dansegulv.

Betjeningen er så super simpel, som den er elegant – en on/off knap, volumen i de store plus og minus på forsiden samt spil, pause og hop frem og tilbage på små knapper i bunden.

Wonderboom fås i en stribe forskellige farver som f.eks. Fireball rød, Cashmere pink, Lilac lilla, Stone grå og Phantom sort. Højttaleren koster 799 kroner….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samsungs nye Galaxy S8 værd at vente på