San Francisco er verdens dyreste storby at bo i for singles

Sådan har I aldrig fået LEGO før

Jeg har skrevet mange gange her på bloggen, at man kan bygge hvad-som-helst af LEGO. Bare man har fantasi og klodser nok.

Jeg gentager gerne påstand og beviser den med det samme med denne utrolige LEGO konstruktion fra den amerikanske elektronik gigant Arrow.

Arrows fingerfærdige LEGO fans med designeren Arthur Sacek i spidsen har bygget en maskine, der kan folde et papirfly af et ark papir – og så sende flyet afsted fra en lille indbygget katapult.

Det må da lukke munden på selv den frækkeste knægt i skolen, der sender papirkugler i nakken på pigerne i skoleklassen.

Og nåhrr ja – den slags gør moderne drenge vel ikke længere. De mobber i stedet via deres smartphone og Facebook.

Arrow har fået ladet Elevation Digital Media til at lave en flot YouTube video af sin LEGO papirflyver maskine – og illustreret det hele med en lydside, der kunne minde om Neil Armstrongs legendariske ord, da han satte sin fod på månen første gang.

Alle med lidt fascination af mekanik og LEGO vil elske denne video: Hvordan Arrows ”Aerospace & Defence Paper Airplane Machine” først sluger et ark papir, går i gang med at folde på kryds og tværs og til sidst sender flyet op i luften….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

San Francisco er verdens dyreste storby at bo i for singles