Zoom er blevet mere sikker

Nye Samsung mobil-kameraer skuffer lidt

Samsung havde kørt de helt store kanoner i stilling, da verdens største mobil-fabrikant også ville præsentere verdens bedste smartphone. Den nye Galaxy S20 Ultra diskede således op med markedets første kamera, der rummede en billedsensor på utrolige 108 megapixel.

Siden har Samsung fået et par knap så jublende anmeldelser. Testere er enige om, at telefonen er hurtig og glimragende, men 108 MP kameraet også sine svagheder. Bl.a. skal skarpheden være knap så god under vanskelige lysforhold.

Nu kommer verdens mest kendte kamera-anmeldere og bekræfter dette. Hollandske DxOMark har nemlig omsider offentliggjort en grundig test af Samsungs flagskib Galaxy S20 Ultra.

Fotos taget med Samsung Galaxy S20 Ultra viser god eksponering, behagelige farver og en bred dynamisk spændvidde. (Foto: DxOMark)

DxOMark er et uafhængigt test-laboratorium med professionelle fotografer, der vurderer både kameraer på mobiler og ?rigtige? fotoapparater. Desuden er DxOMark på det seneste også begyndt af afprøve smartphones på deres lydkvalitet.

Alle, der havde regnet med, at den nye Samsung ville ryge direkte ind på førstepladsen på DxOMarks hitliste, må blive skuffet. Galaxy S20 Ultra lander på en respektabel delt sjette-plads. Foran Apple rivalen iPhone 11 Pro Max, men efter en hel stribe smartphones fra Huawei, Oppo og Xiaomi.

Totalt set opnår den nye Samsung 122 points hos de skrappe fotografer. Det er seks points færre end den ligeledes nye Huawei P40 Pro. På andenpladsen ligger Honor 30 Pro+, der også er en Huawei telefon.

122 points er bestemt ikke ringe. For et år siden var det nærmest utænkeligt, at en mobiltelefon kunne komme over 120 i kamera kvalitet. For to år siden var 100 point det absolut højest opnåelige.

Med andre ord er udviklingen i kameraer på telefoner gået stærkt fremad. Ikke kun med ekstremt mange pixels i billed-sensorerne. I Samsungs nye Galaxy S20 Ultra er det 108 megapixel – ligesomi Xiaomis Mi 10 Pro. Også objektiver og den software med kunstig intelligens, der bearbejder billederne, har gjort store fremskridt.

DxOMark testerne er især begejstrede for Galaxy telefonens evner til at tage fotos. Her opnår mobilen hele 132 point, hvilket understreger, at billeder tages i virkelig god kvalitet. Lidt flere svagheder viser Samsung i video-optagelserne med 102 point. Det trækker ned i helheds-indtrykket.

Bokeh billeder viser flotte og behagelige farver under alle lysforhold. Fading-effekten i baggrunden er stærk og tydelig. (Foto: DxOMark)

Her er DxOmarks seneste nye Top-10 over verdens bedste kamera-mobiler:

  1. Huawei P40 Pro – 128 point
  2. Honor 30 Pro+ – 125 point
  3. Oppo Find X2 Pro – 124 point
  4. Xiaomi Mi 10 Pro – 124 point
  5. Huawei Mate 30 Pro 5G – 123 point
  6. Honor V30 Pro – 122 point
  7. Samsung Galaxy S20 Ultra – 122 point
  8. Huawei Mate 30 Pro – 121 point
  9. Xiaomi Mi CC9 Pro Premium – 121 point
  10. Apple iPhone 11 Pro Max – 117 point

(Indledningsfoto til artiklen: Samsung)

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Zoom er blevet mere sikker