Den nye Mi Alpha er en helt utrolig telefon

Huawei Mate 30 har bedste kamera

Midt i frustrationen over USA?s bandlysning af Huawei mobiltelefoner, så de ikke må indeholde amerikansk teknologi, må det være et stort plaster på såret at vide, at den seneste nye Mate 30 Pro har verdens bedste kamera på en mobil.

Det blev klart i dag, hvor det uafhængige foto-test-laboratorium DxOMark offentliggjorde sin afprøvning af Huaweis seneste toptelefon, der endnu ikke er kommet til salg på det danske marked.

Huawei Mate 30 Pro lagde sig ikke kun i spidsen for DxOMarks højt ansete Top-10 liste over verdens bedste kamera-mobiler. Mate 30 tog også et markant forspring i forhold til listens hidtidige nummer ét ? Samsung Galaxy Note 10+ 5G.

Foto-specialisterne giver Huawei telefonen i alt 121 points mod Samsungs 117. Normalt er de nye smartphones kun adskilt fra hinanden med et enkelt point. De fire mellem Mate 30 Pro og Galaxy Note 10+ er derfor, hvad amerikanerne kalder et ?quantum leap? ? et kæmpe spring.

På ét punkt er Samsungs kameraer dog stadig bedre end Huaweis ? til at tage selfies. Både Note 10+ 5G med 99 selfie points og den billigere Galaxy S10+ 5G med 97 points scorer højere i selv-portrætter end Huawei Mate 30 Pro. Sidstnævnte er med sine 93 points markedets tredje-bedste til selfies.

Eksperterne hos DxOMark fremhæver især den nye telefons fænomenalt gode foto-evner. På dét punkt er Mate 30 hele fem points bedre end Galaxy Note 10+ – 131 mod 126 points. Huaweis evner til at optage video er også i topklasse, men bare ikke bedst af alle.

Ifølge de professionelle fotografer tager Mate 30 Pro fremragende og støjfri fotos selv under meget dårlige lysforhold. Det er usædvanligt, fordi støjfri billeder normal mangler detaljer ? og omvendt. Ikke sådan hos Huawei.

Mate 30 klarer sig også til topkarakter, når det gælder eksponering og farver. Dynamikken er fornem med gode skygger og detaljer selv i vanskelige scener med høj kontrast.

Huawei Mate 30 Pro kommer med et fire-dobbelt kamera , der sidder i det sorte felt på telefonens bagside. To af billed-sensorerne er på 40 megapixel og tele-objektivet på 8 MP med 3 gange zoom. Den fjerde sensor er til 3D dybde i forbindelse med f.eks. billeder med Bokey effekt. (Foto: Huawei)

Her er den aktuelle Top-10 Jeg skal huske at bemærke, at DxOMark endnu ikke har testet Apples nye iPhone 11 telefoner eller Xiaomis helt nye Mi Alpha mobil med 108 megapixel kamera. Når det er sket kan, Top-10 ændre sig igen.

DxOMarks hitliste over verdens bedste kamera-mobiler skifter hele tiden udseende. Den følgende oversigt er derfor status pr. 26. september 2019:

  1. Huawei Mate 30 Pro -121 points
  2. Samsung Galaxy Note 10+ 5G – 117
  3. Huawei P30 Pro ? 116
  4. Samsung Galaxy S10+ 5G ? 116
  5. Honor 20 Pro ? 113
  6. Huawei Mate 20 Pro ? 112
  7. OnePlus 7 Pro ? 111
  8. Xiaomi Mi 9 ? 110
  9. Huawei P20 Pro ? 109¨
  10. Samsung Galaxy S10+ – 110 points

Huawei dominerer listen med fem telefoner ? Honor er også et Huawei mærke ? mens Samsung har tre modeller i Top-10.

Da den nye Huawei Mate 30 Pro hoppede direkte ind på førstepladsen i dag, blev Apples iPhone Xs Max sendt ud af listen. Indtil i går lå den på en tiendeplads.

I øvrigt er DxOMarks hitliste også et udtryk for den utrolige udvikling, som kameraer på mobiltelefoner har gennemgået i de seneste par år. For et år siden fik man en topplacering ved at nå 105 points. For to år siden var det et mirakel at hente 100?.

Huawei Mate 30 tager fremragende fotos med god eksponering, fine farver og meget lidt støj – selv under svære lysforhold. (Foto: DxOMark)

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den nye Mi Alpha er en helt utrolig telefon