Waoo har nu app til Android

Luksus-telefon gør comeback

(Foto: Vertu)

Der var engang, hvor Nokia var et meget stort mobiltelefon mærke – faktisk klodens største. Det var, før Apple vendte op og ned på både musik- og telebranchen med henholdsvis iPod og iPhone.

Dengang tjente Nokia så mange penge, at finnerne mente, at de havde behov for et ekstra mærke – kun for luksus-telefoner.

Det kom til at hedde Vertu i år 2000, og de dyre mobiler blev typisk solgt hos guldsmede, i eksklusive modebutikker, i lufthavnenes tax-free og hos urmagere, der også handlede med ægte schweiziske tidsmålere.

Vertu var Nokias anden store fejltagelse. Den første var, at finnerne undervurderede smartphonens fremmarch og forsøgte sig med sit eget styresystem over for Apples iOS og Googles Android.

Finnerne solgte derfor både sin Vertu division fra i 2012 og sin smartphone fabrikation til Microsoft, der også fik fiasko med sine Nokia telefoner og Windows Mobile styresystemet.

(Foto: Vertu)

Vertu har siden ført en omtumlet tilværelse med skiftevis kapitalfonde og private investorer fra Kina og Cypern som ejere.

Selvom de måske nok selv var en god målgruppe for Vertu telefoner, der matchede fint med Roley og Omega ure, var der alt for få andre, som mente det samme.

I 2017 gik Vertu så konkurs. På det tidspunkt blev telefoner håndbygget på en lille fabrik i England. Lidt i den old-fashioned stil, vi også kender fra engelske sportsvogne, højttalere og Hi-Fi forstærkere.

Nu er Vertu så tilbage – til de flestes overraskelse. Mere eksklusive end nogensinde og med udgangspunkt i Paris.

Markedsføringen er hyper-moderne. Den foregår nemlig ved hjælp af de trendy NFT’er – Non Fungible Tokens.

(Foto: Vertu)

I praksis køber man ikke direkte en af de nye Vertu Constellation X Ulm 2122 smartphones, men en NFT der eventuelt kan udskiftes med en telefon, når den er klar i februar 2023.

Selve mobilen ser elegant og moderne ude, selvom dens tekniske specifikationer kan købes tilsvarende langt billigere hos fjernøstlige mærker som Samsung, Sony, OnePlus, Vivo osv.

Vertu telefonen får først og fremmest en flot AMOLED skærm i fornem Quad HD+ kvalitet. Den er 6,7 tommer stor og ganske hurtig med en opdaterings-frekvens på 120 Hz.

Det vil sige, at mobile vil være god til computerspil, men hvem siger, at dem, der har råd til at køre Ferrari, Bentley, Maserati eller store Mercere ikke også kan være gamere?

Vertu vil kun fortælle, at Constellation får en processor med otte kerner – ikke hvilken. 12 GB RAM vil være standard. Det samme er 5G og Android 12 som styresystem.

(Foto: Vertu)

Kameraerne skal være ekstra-ordinært gode, og der er kun tre af dem. Hovedlinsen er på 50 megapixel, og den assisteres af en super-vidvinkel på 12 MP og en tele på 48 MP.

Men tilbage til salgs-metoden, for den er ikke helt almindelig:

10,555 eksemplarer fås via købet af en NFT på Vertu Paris hjemmeside. Omkring 1.000 NFT’er vil være til salg på Binance NFT platformen. Endelig kan et mindre antal NFT’er købes via Galler.io.

NFT køberne kan så vælge imellem to ting: Enten at bytte deres NFT om til en Vertu telefon, når den udkommer den 23. februar næste år. Eller de kan vælge at beholde NFT’en og så i stedet blive medlem af den eksklusive Vertu 3.0 Business Club.

De første Vertu NFT’er kom til salg online i går. De koster 5.175 dollars eller godt 37.000. kroner, hvilket er meget billigere end, hvad man skal give for selve telefonen næste år.

Hvis man da ellers kan få fat i et eksemplar, bliver prisen mindst 14.890 dollars eller ca. 107.000  kroner.

Var der nogen, som påstod, at iPhone 13 Pro Max, Sonys Xperia 1 IV eller Samsungs folde-mobiler var dyre….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Waoo har nu app til Android