Stor lyd fra "lommelygter"

Apple Watch for snobber

(Foto: Caviar)

 

Apple Watch er det klart mest solgte computer-ur i verden, så man skulle tro, at folkene i det cirkelrunde hovedkvarter i Silicon Valley burde være tilfredse.

Men nej – Apple har flere gange forsøgt at opgradere sit Watch med urkasser i ædelt metal og kostbare designer-remme. Så var Apple Watch ikke kun dyrt, men så også sådan ud.

Guld vovede Apple sig kun ud i første version af Watch for efterhånden mange år siden. Urkasser af keramik eller titanium har siden været det vildeste, Apple har vovet sig ud i.

Rivets serien i sort titanium med guld effekter ser lidt mere diskret ud. (Foto: Caviar)

Italiensk/russiske Caviar mener imidlertid, at der er et marked hos folk, som ikke synes, at deres normale Apple ting er eksklusive nok.

Caviar har derfor med succes præsenteret adskillige eksempler på forædlede igennem de senere år. Nogle klædt i guld og diamanter, andre pakket ind i titanium eller ægte pels og dyrehud.

Nu er turen så kommet til Apple Watch, hvor Caviar har skabt to Moon og Rivets kollektioner. Resultaterne vil langt fra alle kunne genkende som forklædte Apple Watch Series 7 ure.

Her kan man nemlig virkelig tale om guldure – blot i moderne design med firkantet digital skærm. Caviar nyhederne fås nemlig både i 18 karat guld, hvid bronze eller titanium, mens urremmene f.eks. fås i ægte krokodille læder.

Moon-serien er den mest dekadente at skue. Dens urkasser er nemlig præget med ornamenter inspireret af Gustave Young. Han var en berømt gravør af amerikanske våben fra det 19. århundrede.

Disse Watches begynder ved 3.570 dollars eller godt 25.000 kroner for Night Moon varianten, der har en urkasse i hvid bronze og urrem i sort krokodille skind.

Her er den dyreste variant i 18 karat guld og med klassiske amerikanske gevær-ornamenter- (Foto: Caviar)

 

Den producerer Caviar kun 99 styk af, så uret forbliver meget eksklusivt. Man vil ikke se det udstillet på hver anden udendørs cafe i København eller Paris.

Den dyreste udgave er Gold Moon, som kun laves i otte eksemplarer. Dette Apple Watch er klædt i ægte 18 karat guld og leveres med en rem i brunt krokodille læder. Prisen er her 27.420 dollars eller ca. 195.000 kroner.

Ind imellem de to ligger henholdsvis en Blood Moon version i naturlig bronze farve og en Dark Moon udgave med urkasse i sort bronze med sort krokodille-rem.

Den anden serie af ure kalder Caviar for Rivets. Her er der to ure, som har et mere industri-agtigt design. Deres urkasser er af titanium med sort PVD coating. Disse ure koster mellem 3.700 og 4.000 kroner eller fra ca. 27.600 kroner….

Den billigere udgave i hvid bronze. (Foto: Caviar)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stor lyd fra "lommelygter"