Dyrt at få lys i Bidens juletræ

Storebæltsbroen får bedre 5G

(Foto: Evan Hemmingsen / Sund & Bælt)

Udrulningen af de nye 5G mobilnet er i fuld gang, så det inden længe ikke kun er i landets store byer, at man kan få glæde af lynhurtige internet forbindelser på telefonen.

Telenor har netop opgraderet flere master ved Storebæltsbroen, så rejsende mellem landsdelene kan opleve en meget bedre mobilforbindelse.

Fremover vil der ikke være huller i transmissionen, når passagerer i bilen streamer film og tv-serier, eller chaufføren lytter til online musik og lydbøger.

Mobilmasterne på Storebæltsbroen er kun en lille del af de mange, som er blevet opgraderet med 5G-teknologien i år. Telenor forventer således at nå 1.000 opgraderede 5G-master inden årsskiftet.

Telenor sikrer nu endnu bedre 5G forbindelser via 1.000 opgraderede telemaster landet over. (Foto: Mika Baumeister / Unsplash)

I de områder, hvor Telenor moderniserer sit netværk med 5G, oplever teleselskabet ikke kun højere hastighed.

Mobiltrafikken stiger også typisk med omkring 30 procent, fordi der kan komme mere trafik igennem netværket.

Telenor vil også gerne gøre op med tre myter om 5G, som man hører hyppigt hos danskerne:

Er 5G nødvendigt, når 4G i forvejen er så hurtigt?

Ja. 4G er godt og hurtigt, men danskernes stigende mobil- og dataforbrug betyder, at der i fremtiden bliver brug for mere kapacitet i mobilnetværket. 5G er meget hurtigere end 4G og kan i højere grad håndtere mange enheder, der er tilsluttet på samme tid.

Er 5G kun nyttigt i byerne?

Nej. Selvom 5G giver gode og stabile forbindelser i områder med mange mennesker, er teknologien også nyttig i områder med kun få beboere. Takket være de store mængder data, der kan overføres med 5G, er teknologien velegnet som erstatning for kobber- eller fibernetværk. Den kan bruges som  stabil internet-forbindelse til en hel husstand.

Betyder 5G mere stråling?

Nej. Da 5G er mere effektivt end tidligere generationer i mobil-netværket, reduceres den samlede stråling. Den vil samtidig ligge langt under de grænseværdier som sundheds-myndighederne fastsætter. Ifølge Sundhedsstyrelsen skal man ikke være bekymret for sit helbred, når man bruger 5G eller anden trådløs teknologi.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dyrt at få lys i Bidens juletræ