Nu kommer HBO max

Drik af din laptop

(Foto: Memobottle)

Er du fascineret af designet på din notebook eller lille laptop? Så skal du selvfølgelig også kunne drikke af den.

Selvfølgelig ikke, fordi processorer, RAM-hukommelse er gået i opløsning og nu fremtræder i flydende form. Men fordi et par designere har ladet sig inspirere af laptop designet til deres nye drikkeflasker.

De såkaldte “Memobottles” har eksisteret i seks-syv år, men først nu kommer de i en flot rustfrit stål finish, der kan måle sig i kvalitet og finish med MacBooks eller Windows notebooks fra HP, Dell, Acer og Lenovo.

Ideen er jo i sig selv oplagt: Tasker og rygsække designes i dag til at bære flade laptops, tablets og papir-mapper. Hvorfor skal vandflasker så være cylinder-formede og klodsede?

(Foto: Memobottle)

Den nye Memobottle kommer i enten hvidt eller metallic sort – og man kan vælge mellem fire størrelser: A5 kan rumme 1,1 liter, A6 godt 0,5 liter, A7 knap 0,25 liter og den ekstra aflange Slim udgave 0,6 liter.

Alt efter, hvilken man vælger, passer den coole drikkeflaske i attache-taske, rygsæk, små håndtasker og i inderlommen på en jakke eller bag i ens jeans.

Flaskerne er fremstillet af højkvalitets stål, der er både holdbart, vandtæt og rustfrit. Overfladen er pulver-lakeret med en satin-agtig overflade, der kan modstå både ridser og slitage.

Fabrikanten henter med stor succes finansiering af en storproduktion via Crowd Funding på iværksætter platformen Kickstarter. Her er det ønskede beløb overtegnet 20 gange.

Interesserede kan fortsat forudbestille et eksemplar til favørpris. Det er ca. 230 kroner for en A7 udgave og 245 kroner for en A6. Med flaskerne følger et sæt renseklude, der er specielt lavet til formålet.

(Foto: Memobottle)

(Foto: Memobottle

(Foto: Memobottle)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu kommer HBO max