OPPO tænker BIG

iPad Pro dyr og lækker

(Foto: Apple)

Vi fik ikke en lille ny iPad mini, som mange havde forventet. I stedet har Apple præsenteret en iPad Pro i den dyre ende og med egenskaber, der går videre end en traditionel tablet.

Faktisk er iPad Pro nu meget tæt på at være den 2-i-1 laptop – eller ”convertible” på amerikansk – som Apple har manglet længe.

Konkurrenterne fra f.eks. Lenovo og HP nærmer sig iPad med traditionelle laptops, som de udstyrer med fleksible skærme, så de kan fungere som tablets. Nu kommer Apple så marcherende den modsatte vej.

Den nye iPad Pro er ikke en MacBook – og dog: Med indbygget 5G og Apples nye M1 processor er iPad Pro stærkere end mangen MacBook. Man skal blot sætte et løst tastatur på.  Voila!

Den nye iPad Pro er mere end en tablet. (Foto: Apple)

iPad Pro fås med to størrelser skærme – 11,5 og 12,0 tommer. Den mest interessante er den store, fordi der her er tale om den fra nye tv-apparater meget omtalte  mini-LED type med baggrunds-belysning. Hos Apple er der blot tale om et touch display.

Skærmen er klart det mest imponerende og iøjnefaldende på iPad Pro:

Liquid Retina XDR kalder Apple nyheden, der har displayet opdelt i 2.596 små zoner, som Apples Neural Engine grafik-processor kan styre enkeltvis.

Det giver mulighed for en meget mere naturtro billed-gengivelse af f.eks. fotos og video:

iPad Pro ligner en mini-udgave af den nye store iMac computer, (Foto: Apple)

Lysstyrke, kulører og kontrast justeres nemlig ikke for hele skærmen på én gang, men lige dér på billedet hvor det er påkrævet.

Beskrevet I tekniske specifikationer kan Apples 12,9 tommer skærm levere 1.600 nits i lysstyrke og en kontrast på 1.000.000:1. Imponerende på en tablet.

iPad Pro er naturligvis helt med på noderne, når det gælder kommunikation med omverdenen. Tabletten fås f.eks. med 5G mobiltelefoni, ligesom den har de nyeste Thunderbolt og USB 4 stik indbygget.

Kameraet på fronten har fået en opgradering, så den er på højde med det bedste til video-møder og chat:

Så flot en billedgengivelse har vi kun sjældent set på en tablet. (Foto: Apple)

Det nye webcam rummer en 12 megapixel billedsensor og en smart ny Center Stage feature. Den sørger for automatisk at følge brugeren, så han eller hun altid vil være midt i billedet under video-kald.

Vigtige i forbindelse med online-møder er også lyden. Derfor har den nye iPad Pro fået fem mikrofoner og fire højttalere.

Endelig er der også de ”eksterne” kameraer på tablettens bagside. Dem er der to af i skikkelse af en 12 megapixel vidvinkel og en 10 MP ultra vidvinkel. Begge hjælpes til den optimale afstands-måling ved hjælp af en LiDAR skanner.

Den nye 2021-udgave af iPad Pro kan bestilles fra fredag den 30. april. Den fås med to størrelser skærme og valget med 128 GB, 256 GB, 512 GB, 1 TB og 2 TB kapacitet.

De danske priser er desværre høje – som altid hos Apple:

Den lille 11 tommers udgave fås i sølv og space gray til priser fra 6.699 kroner uden og 7.799 kroner med både Wi-Fi og 5G.

Den store model med 12,9 tommer display skal betale fra 8.899 kroner for med Wi-Fi og 10.299 kroner med 5G.

Hvis man – som oplagt – vil bruge iPad Pro som en laptop, skal man lægge Magic tastaturet oven i prisen. Det koster alene 2.599 kroner til 11 tommer tabletten og 2.999 til den store med 12,9 tommers skærm….

(Foto: Apple)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OPPO tænker BIG