Flere kræfter i Apples store laptops

Har du styr på trykket?

Alle seriøse cyklister ved, at den korrekt mængde luft i dækkene kan have stor betydning for, hvor behagelig ens tur på to-hjuleren bliver. Alt for mange tjekker kun dæktrykket, når de kan se, at dækket næsten er fladt – eller de husker det, når cyklen bliver vasket og efterset.

TyreWiz gør det nu meget nemmere end nogensinde før at holde øje med dæktrykket på for- og baghjul. Trykket bliver nemlig vist dér, hvor de fleste af os kigger mange gange om dagen. På mobiltelefonens skærm.

Quarq har udviklet en lille dims på 10 gram, der kan anbringes på ventilerne på både almindelige gadecykler, mountain bikes, racercykler og cykler med slangeløse dæk. TyreWiz indeholder samtidig en Bluetooth chip, så den kan sende informationer om dæktrykket trådløst til både moderne cykelcomputere og til en app på iPhone eller Android.

Når først TyreWiz er monteret, måler en integreret sensor løbende dæktryk op til et maksimum på 10 bar (150 psi). Målingerne har en nøjagtighed på +-  to pct. og vises i app’en i trin på 0,1 psi.

Falder dæktrykket hurtigt, eller når det under et fastsat niveau, vil TyreWiz slå alarm på mobiltelefonens skærm. Det samme sker, hvis man har pumpet for meget luft i sit dæk. Små røde LED-lamper på selve ventilen vil også blinke som alarm.

Meget praktisk kan man lade app’en udregne det typiske dæktryk ud fra cyklistens og oppakningens vægt, dækkets størrelse og dimension – og formålet med cykelturen. Et lille ”ride” til den lokale café på gode asfaltveje kræver nok ikke det samme af dækket som en vild mountain bike tur over stok og sten.

TyreWiz er naturligvis både stødsikker og vandtæt. Faktisk kan den intelligente ventil tåle at ligge under vand i en meters dybde i 30 minutter, før den drukner. Den nye gadget henter sin strøm fra et lille CR1632 knap-batteri, der skal udskiftes for hver 300 timer.

Et sæt TyreWizzes – man skal jo have to til en cykel – koster 199 USD eller 259 euro. Det er  mellem 1.300 og 1.900 kroner….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flere kræfter i Apples store laptops