18.000 flyttede til 3
Teleselskabet 3 nyder fortsat godt af, at mange mobiltelefon ejere er utilfredse med deres abonnement hos en anden udbyder. I oktober, november og december sidste år var det 18.000 mennesker, der enten flyttede til 3 eller købte et nyt abonnement hos 3 og Oister.
Danmarks fjerde-største teleselskab har herefter 1.423.000 kunder. Af dem er 92.000 nye, som er kommet i hus i løbet af 2019. Det er syv procent flere end for et år siden.
Danske tele-abonnenter er ikke voldsomt loyale. Især inden for mobiltelefon og bredbånd ser man mange hoppe til et andet teleselskab, når der er billige tilbud i farvandet.
3 er imidlertid det eneste af de store teleselskaber, som kontinuerligt vinder flere kunder. Hos de øvrige går det op og ned – mest nedad.
I fjerde kvartal af 2019 omsatte 3 for 789 millioner kr. Af den kom de 463 mio. kroner fra serviceomsætningen. Driftsresultatet endte på 211 mio. kroner, hvilket er en stigning på 74 mio. sammenlignet med fjerde kvartal af 2018
Som de øvrige teleselskaber kan 3 mærke, at danskerne beholder deres smartphone længere. De skifter ikke længere, hver gang der kommer en ny model. Alligevel er det lykkedes 3 at få sit omsætning i hardware til at stige i det seneste kvartal. Det skyldes bl.a, at 3 sælger meget tilbehør til mobiltelefoner, smartwatches, øretelefoner osv.
(Indledningsfoto til artiklen: 3)
Ingen kommentarer endnu