Så gamle er vi i år 2100
Gennem næsten 70 år er menneskenes gennemsnits-alder hoppet fra kun 24 år i 1950 til næsten 31 år i dag. Et tydeligt bevis på, at vi får mange flere gamle på denne jord – bl.a. fordi levevilkårene og medicin-behandlingen er blevet forbedret.
Den udvikling vil imidlertid accelerere voldsomt i de næste 80 år, forudser FN i en ny opgørelse. I år 2100 vil de levende mennesker på denne klode være i gennemsnit 42 år.
Ifølge FN’s statistikker er Nordamerika i øjeblikket den region, der har den højeste gennemsnits-alder med 30 år. Europa følger lige efter med 29 år, mens Afrika er ”yngst” med kun 19 år. Det lave tal i Afrika skyldes mange børn og få i, hvad vi andre kalder pensionist-alderen. Mennesker bliver typisk ikke gamle på det sorte kontinent.
Ved næste årtusinde-skifte vil situationen se helt anderledes ud, spår FN. Da vil gennemsnits-alderen i Latinamerika have overhalet både Europa og USA og Canada. Folk i Sydamerika og Karibien vil i snit være 42 år gamle – europæere kun 41.
Den eneste region på kloden, der fortsat vil have stigende fødselstal i de kommende årtier, er Afrika, Det er med til at holde gennemsnits-alderen nede. I alle andre dele af verden bliver mennesker ældre og ældre.
Det giver en demografisk udfordring for regeringer og politiske systemer i mange lande. I Japan er den aldrende befolkning allerede et stort problem, og i Danmark diskuterer både den gamle og den nye regering om en fleksibel pensionist-alder….
Ingen kommentarer endnu