Spil bedre golf hjemme i stuen
Her i vinterperioden har inkarnerede golf-entusiaster tre, måske fire muligheder:
De kan selvfølgelig fortsætte med at spille på de danske golfbaner, der også har åbne på det årstid – det lyder som en kold og blæsende fornøjelse.
De kan rejse sydpå, hvor er er varmere og golfbanerne grønnere. Det kan til gengæld være en dyr fornøjelse.
De kan holde en pause fra deres yndlings-hobby, hvilket nok er utænkeligt for en ægte golfspiller.
Og så kan de holde formen, svinget og præcisionen ved lige på en golf-simulator hjemme i stuen eller på kontoret. Men også det kan være kostbar, for de fleste gode simulatorer koster mange tusinde kroner.
Ikke sådan med den nye Topgolf PhiGolf Mobile WGT Golf Simulator. Ikke kun er den lille og bærbar, så man f.eks. kan have den med i sin kuffert på rejser – eller gemt i attache-mappen sammen med papir dokumenter og oplader til mobiltelefonen.
Den nye mini-simulator er også billig. I øjeblikket kan Phigolf WGT købes til en særpris på 980 kroner (149 USD) hvis man forudbestiller et eksemplar via iværksætter portalen Kickstarter. Når simulatoren kommer i handelen efter nytår, vil prisen være mindst 700 kroner højere.
Den nye Topgolf Phigolf Mobile WGT Golf Simulator kombinerer PhiGolfs golfkølle sensor med WGT’s mobile app. Tilsammen skal de kunne give et realistisk scenarie og gode muligheder for både træning og oplæring, som kan foregå foran f.eks. en stor tv-skærm. Vel at mærke uden at en vildsk golfbold flyver fysisk rundt i lokalet og smadrer inventaret.
På den nye simulator bliver hvert sving med golfkøllen replikeret på skærme. Den medfølgende Swing Trainer kan foldes sammen, så den fylder meget lidt under transporten. Hvis man ønsker det, kan man sågar sætte sensoren på sine egne private golfkøller, så man kan øve sig under mere realistiske forhold.
Simulatoren kan også bruges sammen med rigtige golfbolde, der skydes ind i et net hængt op i lokalet – eller bliver sendt afsted ude på golfbanen.
Endelig giver simulatoren mulighed for, at man via Wi-Fi og internet dyster mod venner, familie – ja selv spillere, der befinder sig på den andne side af kloden. På et par huller eller en komplet omgang banen rundt.
WGT – World Golf Tour – er et af markedets mest populære video-golf-spil. Det rummer alle verdens berømte golfbaner og bruges i dag af over 15 millioner virtuelle golfspillere. App’en kan bruges med en mus på pc’en eller en finger på tablettens og mobiltelefonens skærm.
Den nye simulator tilføjer rigtige, fysiske golfkøller til WGT spillets univers. Det sker via integrationen med Phigolf, der er en golf-simulator med kølle-sensor og målinger af spillerens bevægelser og sving. PhiGolf ledsages af en app til iPhone/iPad eller Android.
Levering af den nye Topgolf PhiGolf Mobile WGT Golf Simulator skal ske til december. Med andre ord vil den kunne bruges som julegave til golf-elskeren….
Ingen kommentarer endnu