Lydmøbel til jeres Sonos bokse
Når nu man rider med på retro bølgen og elsker gamle vinylplade – men samtidig vil være med på noderne og bruge trådløse højttalere – ja så er dette nye audio møbel fra amerikanske Wrensilva måske det helt rigtige.
Nyheden er, hvad man i gamle dage kaldte et ”lydmøbel”. En konstruktion, der indeholder både forstærker, pladespiller og god plads til vinylskiverne. Nyt i forhold til møblerne fra for 60-70 år siden er, at man nu kan streame musik fra internet via Wi-Fi.
Til gengæld har Wrensilva sparet de indbyggede højttalere. Det nye møbel er nemlig skræddersyet til at bruge de populære trådløse højttalere fra Sonos. Ingen meterlange kabler fra stereo-anlæg til højttaler boksene.
Elektronikken i Wrensilva Sonos Loft Record Console er i samme fornemme kvalitet som håndværket, der er lagt i at bygge kabinettet. I ægte træ naturligvis. Amerikansk valnød med detaljer i hvidt eller sort pianolak.
Den bæltedrevne pladespiller sidder i sin egen boks, der er isoleret fra resten af møblet. Så er chancen for, at rystelser fra gulvet ikke forplanter sig til pick-up nålen. F.eks. når man holder party, og de goe gamle klassikere på vinyl får alle gæsterne ud at danske på trægulvet.
Tonearmen er i øvrigt en OA2 Gimbal i topkvalitet, og pickuppen har Wrensilva hentet i Danmark hos Ortofon. En OM5E nål for at være præcis.
Til højre for grammofonen sidder et betjeningspanel med Klasse D Hi-Fi forstærker og et lille digitalt display, hvor man kan signalkilde. Ud over streaming kan man nemlig også koble f.eks. musik-afspillere, radio eller cd-afspiller på via en Aux-indgang med kabel.
Wrensilvas elegante bro mellem analog og digital musik koster 2.499 USD. Det svarer til ca. 16.700 kroner. Prisen er uden Sonos højttalere. De må købes ekstra – hvis man da ikke allerede har et par stykker af dem….
Ingen kommentarer endnu