Brug AI til at sortere jeres affald

Føtex åbner sin første betjeningsløse butik

(Foto: Salling Group)

High tech flytter nu endnu længere ind i danske supermarkeder. Det sker til oktober, når føtex åbner den første betjenings-løse butik i Tordenskjoldsgade i Aarhus.

Fænomenet selv-skanning af indkøbte varer er for længst flyttet ind i danske supermarkeder, men flere steder i udlandet møder man også butikker helt uden synligt personale.

I USA var det bl.a. Amazon, som var pioner på området:

Her havde man jo også hele den teknologiske knowhow på plads med online varehus, kunstig intelligens og verdens største leverandør af sky-relaterede services.

Siden er der dukket en del betjenings-løse butikker op i bl.a. Tyskland, Storbritannien og Polen. Det er her, at Salling Group har hentet inspiration til sin første føtex GO med ny teknologi og 100 procent selvbetjening.

Ligesom i udlandet bliver den første personalefri føtex GO en relativt lille butik. Til gengæld vil den holde åbent døgnet rundt, så man også kan købe sin manglende mælk, toilet-papiret eller dåsesuppen midt om natten.

Salling Group har allieret sig med en udenlandsk tech-virksomhed, der bl.a. skal levere kameraer, skannere og overvågnings-systemer til den første føtex GO.

”Den nye betjenings-løse butik skal ses som et supplement til vores øvrige varehuse. Vi har valgt Aarhus som første sted, fordi det er en storby med en befolkning, som passer godt til konceptet. Desuden har vi fundet en attraktiv adresse til butikken,” forklarer Morten Møberg. Han er direktør i føtex.

For at handle i den nye føtex GO skal kunderne skanne sig ind med deres betalingskort, når de ankommer til butikken.

Derefter kan kunden handle fra et sortiment med over 1.000 dagligvarer, der er udvalgt efter moderne ”convenience” principper. Det er f.eks. pasta, vin, sodavand, køkkenruller og vin.

Når man er færdig med at shoppe sine varer, kan man blot forlade butikken. Kameraer i loftet har nemlig fulgt hver eneste kunde og registreret de ting, som den pågældende har lagt i sin indkøbspose eller -kurv.

Hvis kunden fortryder købet af en vare og sætter den retur på hylden, vil systemet automatisk registrere det og fjerne varen fra indkøbsliste og kvittering.

Hvis man ønsker at købe alkohol og andre varer med alders-begrænsning, foregår det i et separat og aflukket område af butikken.

Her får man kun adgang ved at registrere sig med mit MitID. På den måde får føtex GO sikret sig kundens alder.

Salling Group ser en interessant fremtid i betjeningsløse butikker, men vil ikke oplyse, om koncernen har konkrete planer om at åbne flere føtex GO butikker. Man vil sandsynligvis først samle erfaringer fra den første adresse i Aarhus.

Til sidst skal jeg måske lige nævne, at føtex GO selvfølgelig vil have personale. Det er blot ikke synligt og udfører ikke service-opgaver som f.eks. kasse-betjening. Butikken vil stadig have folk til at fylde hylderne op med varer….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Brug AI til at sortere jeres affald