Øretelefoner kan oversætte

En lund med solcelle træer

(Foto: SolarBotanic Trees)

Træer med grønne blade fanger solens stråler og bruger dem til at forvandle vand, CO2 og mineraler til ilt. Det, der kaldes foto-syntese.

Disse nye træer er lidt anderledes. Deres kroner er nemlig solceller, som kan forvandle moder sols energi til strøm, man kan lade elbiler op med eller bruge i husholdningen.

Engelske SolarBotanic Trees vil gerne gøre brugen af solceller mere pæn at se på. Hele marker eller hustage fyldt med solpaneler er jo ikke just kønne at kigge på, selvom de naturligvis er gode – og måske snart – nødvendige at have.

(Foto: SolarBotanic Trees)

De nye high-tech træer bygger på den helt nye nano-teknologi med 3-D solceller udformet som blade og løv.

De er derfor ikke kun effektive til at suge solens energi til sig. De vil også være velegnede til, hvad fabrikanten kalder ”æstetisk følsomme placeringer.”

Det kunne f.eks. være private haver, offentlige ladestationer eller udendørs p-pladser ved lufthavne, indkøbs-centre, museer eller udstillings-centre.

(Foto: SolarBotanic Trees)

SolarBotanic Trees hævder, at et enkelt sol-træ kan levere strøm nok til en almindelig husholdning med fire personer. Det vil typisk sige fem kilowatt, der så føres fra træets blade til et centralt batteri.

På samme måde skal man kunne placere en ladestation til en elbil under hvert træ. Hvor hurtigt den så kan fyldes op med frisk strøm, fortæller SolarBotanic Trees dog ikke.

Den stadig ret lille britiske iværksætter har udviklet sit Solar-Powered Tree i samarbejde med Brunel University i London, University of Sheffield og Manufacturing Technology Centre (MTC) i Coventry….

(Foto: SolarBotanic Trees)

(Foto: SolarBotanic Trees)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Øretelefoner kan oversætte