Brug AI til at sortere jeres affald

De fleste synes, at kunstig intelligens er fascinerende og spændende, medmindre de ser AI som en trussel mod deres arbejdsplads.

Mange tror også fejlagtigt, at AI er noget nyt. Det er det ikke.

Så vidt jeg husker, skrev jeg første gang om fænomenet for 30 år siden, da et dansk forsikrings-selskab begyndte at bruge kunstig intelligens til at vurdere, om kundernes skades-anmeldelser var ægte eller falske. Dengang hed det ”neutrale netværk.”

Jeg forsøger i øjeblikket at finde eksempler på, at AI bliver en fornuftig del af vores hverdag. Ikke kun et legetøj for nørder.

Her kommer så en ny af disse historier: Kunstig intelligens til at hjælpe os med at sortere affald i husholdningen.

Netop danske politikeres velmente forsøg på at lære os at fordele køkken-skraldet i fem-seks kategorier føler mange mennesker som meget besværligt – og ikke kønt.

Nu har alle huse en hel stribe grimme containere stående på rad og række, der hver for sig ”skriger” efter at blive fyldt med familiens efterladenskaber.

Det er sådan set godt nok, hvis kommunernes behandling af affaldet var lige så konsekvent som borgernes sortering. Det er den langt fra alle steder.

Desuden står mange hele tiden med tvivls-spørgsmål. Hører denne vare f.eks. til plastik, eller skal den i tønden for rest-affald?

Kunstig intelligens kunne være en oplagt hjælper at ansætte som ny assistent i køkkenet. Sorteringen af affald bygger jo på lange lister over forskellige produkt-kategorier, og netop dét plejer at være en af AI’s styrker.

Det er netop, hvad det nystartede finske firma Binit har gjort. Den har udviklet en lille hardware-dims, som man sætter f.eks. på lågen til et køkkenskab eller væggen.

Brugeren skanner sit affald ved hjælp af Binits indbyggede kamera. Her bliver ”optagelsen” analyseret og sendt videre over boligens Wi-Fi til en database med AI i skyen.

Her er der lagret masser af viden om husholdnings-affald, og den giver normalt et svar om sorteringen på mindre end et sekund. Svaret vises meget smart på brugerens mobiltelefon, hvor man har installeret en tilhørende app.

Binit oplyser, at sorterings-systemet rammer rigtigt i 98 procent af tilfældene, men vil via maskin-læring blive forbedret dag for dag. En anden fordel ved AI.

Binit nøjes i øvrigt ikke kun med at identificere objektet efter deres form og udseende som f.eks. kaffekopper og fødevare-indpakninger.

Systemet forsøger også at analysere materialet af de ind-skannede produkter. Desuden vil Binit forsøge at genkende affaldet ud fra navn, logo, mærkevare osv.

Selve Binits hardware er lille og handy. Enheden indeholder både kamera og skanner. Informationen sendes ud i skyen, hvor den benytter store sprog-modeller (LLM) som OpenAI’s GPT-3 som intelligens.

Finnernes hemmelighed er, at de ikke har brugt tid på at træne deres egen AI model. I stedet udnytter de den store mængde viden, der allerede ligger i eksisterende LLM’er.

Spørgsmålet er, om de danske kommuners forskellige regelsæt for husholdnings-affald ligger i AI-modeller allerede – eller om det først skal gøres. Desuden vil der uden tvivl være eksempler på dansk emballage og danske produktnavne, som ikke gør det endnu.

Binits succes på det danske marked vil afhænge af, hvor godt systemet er tilpasset til vores lokale, regionale og nationale forhold. Lige nu står Binit i start-blokken med en lovende fremtid foran sig.

Finnerne har kørt pilot-programmer i både USA og i flere europæiske lande. Skanner, app og AI-software vil blive lanceret kommercielt til efteråret. Til den tid vil priserne også blive offentligt.

Planen er, at man vil skal kunne købe Binit i både en Basic og en Premium udgave:

Standard app’en kan downloades gratis til iPhone og Android. Den indeholder grundlæggende analyse værktøjer og adgang til AI databasen.

Premium er et abonnement med mange flere features, statistikker, gode råd til brugeren osv.

Derudover planlægger Binit at opsamle alle data fra brugernes affalds-sortering anonymt:

Dem vil finnerne så tilbyde f.eks. emballage- og fødevare-fabrikanter, så de f.eks. kan bruge dem til at reducere deres produkters miljø-belastning. Også kommuner og genbrugs-selskaber kan købe sig ind på den knowhow….