Verdens ældste mikro-computer på auktion

Sonos forbedrer sin billigste

(Foto: Sonos)

De lækre, men dyre Ace hovedtelefoner var ikke den eneste nyhed, som Sonos tryllede frem for et par dage siden.

Sonos præsenterede også en ny Roam 2 udgave af sin mindste og billigste bærbare højttaler. De helt store forandringer er der dog ikke sket i forhold til Roam 1, der kom på markedet i 2021.

Nuværende Roam-ejere vil nok først og fremmest lægge mærke til nye betjeningsknapper. Den ene knap med hele tre funktioner er erstattet af to separate til on/off og Bluetooth.

(Foto: Sonos)

Nyt er også en hurtigere opsætning og, at man nu omsider kan parre direkte med Bluetooth uden først at forbinde sig til Wi-Fi.

Med andre ord er Roam 2 nemmere at omgås, hvis man ikke lige har et andet Sonos system installeret. Det er et stort fremskridt.

Indendørs er højttaler-enhederne stort set identiske med forgænger. Det vil sige en separat diskant tweeter og en mellemtone/bas.

(Foto: Sonos)

De gav faktisk en rigtig god lyd ud af en relativt lille højttaler som Roam (1), så den kvalitet – tør man formode – at Sonos har fortsat med 2’eren.

Ligesom forgængeren er Roam 2 vand- og støvtæt efter IP67 reglerne. Batteriet skal levere 10 timers musik på en opladning.

På det danske marked skal den nye Sonos Roam 2 koste 1.500 kroner. Den fås i sort, oliven, hvid, sunset orange og wave, der er blåt med grå elementer i….

(Foto: Sonos)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Verdens ældste mikro-computer på auktion