Sublimt kan gøres endnu bedre

iPhones vinder frem i verden

(Foto: Nature Addict / Pixabay)

Android styresystemets dominans blandt verdens smartphones og tablets er ikke længere så total som for bare få år siden.

I 2018 sad Googles styresystem således på 77,32 procent af verdens-markedet. Her i begyndelsen af året er den andel svundet ind til 69,74 procent. Det er et fald på 7,58 procent.

På samme tid er Apples iOS styresystem til iPhones vokset fra 19,4 til 25,49 procent, viser nye tal fra analyse-firmaet StockApps.

Google og Apple sidder stort set alene på markedet, men at stigningen hos iOS ikke er lige så stor som faldet hos Android skyldes dog bl.a, at en ny spiller begynder at rumstere længere nede.

Det er Huawei, der for nogle få år siden følte sig tvunget til at udvikle sit eget HarmonyOS styresystem, fordi USA sortlistede den kinesiske elektronik-gigant og forhindrede Huawei i at bruge det originale Android på sine smartphones.

I dag er Huawei kun en skygge af sig selv på mobiltelefoner i Europa og Danmark, hvor mærket længe lå som nummer tre og i en kort periode som nummer to.

På hjemmebane i Kina er Huawei dog stadig stor, og det er salget af mobiltelefoner med HarmonyOS her, som sikrer Huawei en minimal markedsandel på verdensbasis.

Slagsmålet mellem iOS og Android har stået på siden xxxx med Google som den klart sejrende part.

Magtfordelingen mellem Android og iOS gennem de seneste 10 år. (Infografik: Statista / StockApps)

Mange vil nok mene, at Android har haft det let. Googles styresystem anvendes nemlig af hundreder af forskellige mærker og fabrikanter, mens iOS udelukkende findes på Apples egne mobiltelefoner.

Det vil sige, at Apple har erobret en fjerdedel af verdensmarkedet helt på egen hånd – og det er alt andet lige ret imponerende, når man ser på de stærke navne, der sidder i Android lejren.

Alle andre er ligegyldige i det store billede. For nogle år siden måtte Microsoft erkende et af sine største nederlag nogensinde, da man opgav Windows Phone som alternativ til iOS og Android. Samsungs eget styresystem til mobiler og KaiOS ekker SailfishOS har heller aldrig haft international succes.

StockApps mener ikke, at Android på nogen måde er i fare. Afstanden er så stor, at Google skal begå meget store fejl for at miste meget mere markedsandel. At sidde på syv af ti nye smartphones er et beroligende forspring.

Desuden har Android den store fordel, at styresystemet har en åben struktur, som mange kan bruge frit og gratis  – hvor iOS udelukkende må bruges af Apple selv.

Tallene fra StockApps viser dog også en anden interessant ting: Nemlig at der er store forskelle på de iOS og Androids indbyrdes styrkeforhold, alt efter hvor i verden man befinder sig.

I Sydamerika har Android sit stærkeste område med 90 procent markedsandel. I Afrika er det 84 procent og i Asien 81 procent. Apple har kun 10 procent i Sydamerika, men er vokset til 18 ovre hos asiaterne – inklusive Kina.

I Europa sidder Android på 69,32 procent, mens der står et æble-logo på hver tredje nye smartphone. I Danmark er det nok snarere halvdelen.

Dermed ligger danskerne nogenlunde på niveau med Nordamerika og Oceanien, der bl.a. omfatter Australien. I begge regioner sidder iOS på 54 procent markedsandel, mens Android må nøjes med 45….

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sublimt kan gøres endnu bedre