Stor tv-lyd i lille soundbar

Nu kommer Xiaomis topmobiler

(Foto: Xiaomi)

Det store kinesiske smartphone mærke Xiaomi er lidt sløv med hensyn til at markedsføre sig på det danske marked, selvom man sagde det modsatte for et år siden.

På det seneste har vi således kun set et par billige budget-klasse modeller i Redmi familien, mens de store og langt mere interessante toptelefoner glimrer med deres fravær.

Lad os håbe, at det samme ikke bliver tilfældet med Xiaomis nye Model 12 mobiler, so kineserne har kunnet købe siden januar.

Natten til i dag er Xiaomi 12, 12 Pro og 12X officielt introduceret på det globale marked inklusive Europa. En forventet Lite udgave kommer først senere, mens en dyr Ultra version kun har været et rygte.

Xiaomi 12 kommer i tre modeller og tre farver. (Foto: Xiaomi)

Xiaomi 12 og 12 Pro kommer med Qualcomms nye Snapdragon 8 Gen 1 super-processor og kommer derfor til at konkurrere direkte med bl.a. Samsungs nye Galaxy S22, Motorolas Edge 30 og OnePlus’ kommende 10’er,

Xiaomi 12X bliver den lidt skrabede model, der må nøjes med den knap så kraftige Snapdragon 870 motor ombord.

Det gør så også CX’eren noget billigere – nemlig fra 700 euro eller ca 5.400 kroner. Xiaomi 12 skal til gengæld koste fra 800 euro og Pro modellen fra 1.000 euro eller godt 7.500  kroner.

Xiaomi 12 Pro vil fås i varianter med 8 eller 12 GB RAM og 256 GB lager, mens standard 12’eren også kan købes med 8 og 128 GB.

Xiaomi 12 Pro kommer med tre kameraer på hver 50 megapizel. (Foto: Xiaomi)

Skærmen på 12 Pro måler 6,73 tommer og er i den nye LTPO AMOLED teknologi, som også OnePlus anvender i sin nye topmodel. Grafikken vises i fornemme Quad HD med 3.200 gange 1.440 punkter og 120 Hz skærm-opdatering

På 12 og 12X er AMOLED displayene noget mindre og på 6,28 tommer. De viser Full HD+ kvalitet og opdaterer billederne 120 gange i sekundet (Hz).

Xiaomi 12 Pro kommer med tre kameraer, der alle rummer 50 megapixel sensorer . De skal ifølge Xiaomi sætte helt nye standarder for fotokvalitet på mobiltelefoner.

Xiaomi 12 og 12X har også tre kameraer, men kun hoved-objektivet disker op med 50 MP. Det assisteres af en 13 MP super vidvinkel og en 5 MP tele/makro.

Den nye Xiaomi 12 Pro kan lade sit batteri op rekord-hurtigt – med 120 watt. (Foto: Xiaomi)

Selvfølgelig deltager Xiaomi i kapløbet om stadig hurtigere batterier i telefonerne. Alle tre nye modeller kan således lades op med rekord-agtige 120 watt via kabel. Selve batteriet er på 4.600 mAh.

De to mindre modeller må nøjes med batterier på 4.500 mAh og 67 watt opladning. Det er også meget hurtigt, men ikke ekstremt som på topmodellen.

Ud over de tre nye mobile flagskibe har Xiaomi i øvrigt  præsenteret nye Watch S1 og S1 Active ure og et sæt trådløse Xiaomi Buds 3T Pro øretelefoner.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stor tv-lyd i lille soundbar