Nu kan vi rejse igen

Hold øje med Realme

(Foto: Realme)

Jeg har tit skrevet, at i Danmark kendte OnePlus har to større søskende, som deler noget af teknikken med hinanden. Ligesom VW gør det med Audi, Seat, Skoda og Porsche.

De to søskende hedder Vivo og Oppo og er henholdsvis verdens fjerde- og femte-største mobilfabrikanter for tiden.

Men faktisk er der også en fjerde søskende, som bare ikke er særlig kendt uden for Kina selv. Det er Realme, der begyndte som Oppos billig-mærke, men siden har udviklet sig stor og selvstændig.

Realme telefoner sælges i Europa og kan bl.a. købes i Danmark via nogle få online forhandlere. Det skal der ændres på nu, hvor Realme vil rulle sin GT model ud i større målestok i vores del af verden. Sikkert for at nuppe nogle af de kunder, som Huawei har mistet.

Realme GT med 5G lanceres ¨sandsynligvis i Europa i morgen torsdag og skal levere toppræstationer til lavpris. Faktisk samme ”flagship killer” image, som storesøster OnePlus gjorde sig berømt på for nogle år siden.

(Foto: Realme)

Realme GT telefonen bruger den seneste Snapdragon 888 processor med ekstra køling og fås i varianter med 8 eller 12 GB RAM og 128 eller 256 GB lager.

Skærmen er en hurtig 120 Hz Super AMOLED type på 6,43 tommer og med Full HD+ grafik. Batteriet indendørs er på 4.500 mAh og kan oplades hurtigt med 65 watt.

Kameraer er der tre af på ryggen. Hovedskyderen er på 64 megapixel, der assisteres af en 8 megapixel ultra vidvinkel og en makro på 2 MP. Selfies tages med et 16 megapixel kamera.

Alle disse data har vi set flere gange før på smartphones, der placerer sig prismæssigt i den øvre mellemklasse topklassen.

Forskellen skal bare være, at Realme vil sælge varen betydeligt billigere. Gætterierne forud for lanceringen i morgen taler om mellem 300 og 400 euro….

 

 

https://www.gsmarena

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu kan vi rejse igen