Ekstra strøm på cyklen

Sony mobil til profferne

(Foto: Sony)

Sony har flagret noget i de senere år, når det gjaldt smartphones.

Resultatet har kunnet aflæses direkte i salgstallene, der bare er dalet og dalet, mens rivaler som Samsung, Apple, Huawei eller Xiaomi bare er vokset.

Teknologisk set har Sony altid været helt fremme i skoene, mens designet og et grånende image har fået mange – og nok især unge – til at købe andre og mere trendy mobilmærker.

Den flagrende strategi har bl.a. ført til regelmæssige rygter om, at Sony ville droppe helt ud af mobiltelefoner.

Det er ikke sket, og lige nu ser det bestemt heller ikke til at foregå. Tværtimod skyder Sony med spredhagl ved at lancere nye smartphones i vidt forskellige klasser.

(Foto: Sony)

Rygter vil således vide, at Sony vil puste nyt liv i sine mini-mobiler. Ligesom Apple har Sony opdaget, at der er et stort marked for fysisk små mobiler. Måske mest hos et kvindeligt publikum.

Inden den nye mini bliver virkelighed, skynder Sony sig at lancere en ny Experia smartphone i den helt anden ende af markedet.

Den nye Xperia PRO. Det er en meget kostbar mobil, der til gengæld disker op med avanceret teknologi.

Den skal henvende sig til entusiaster og til kreative hoveder, der  i forvejen elsker Sonys professionelle kameraer og video-udstyr.

Xperia PRO skal koste 2.500 dollars eller godt 15.000 kroner. Meget dyrere end selv de største iPhones. Kun folde-telefoner kan følge med op i den pris.

Til gengæld får man bl.a. markedets første micro-HDMI stik på en mobiltelefon. Det vil give fotografer og videofolk adgang til at linke Xperia PRO direkte op til deres kameraer som f.eks. Sonys nyligt lancerede Alpha 1.

Experia PRO har også hele fire antenner indbygget i sit cover, som vil forbedre den trådløse kommunikation mærkbart i forhold til mere almindelige smartphones.

På den måde vil Experia PRO brugere kunne streame indhold direkte online, uploade lynhurtigt til skyen eller til de sociale medier.

ExPeria PRO bygger grundlæggende på den Xperia 1 II toptelefon, som Sony lancerede i februar 2020.

Det vil sige, at PRO indeholder en del ”gammel” teknologi. Det gælder f.eks. Qualcomms Snapdragon 865 processor, der lige nu bliver afløst af den kraftigere 888 chip i nye smartphones….

(Foto: Sony)

(Foot: Sony)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ekstra strøm på cyklen