Bugatti sound i stuen

3 tænder for 5G i dag

(Foto: 3)

Som det sidste af de store teleselskaber på det danske marked åbner 3 fra i dag for fremtidens mobile netværk 5G.

Kun 3 kunder i København og Roskilde kan være med. Resten af Danmark kommer senere. Fuldt udbygget med 5G vil 3 først være i sommeren 2022.

Opgraderingen til 5G koster ikke ekstra for 3’s og OiSTER’s godt en million abonnenter. Det forudsætter dog, at man har en af de 14 forskellige smartphones, der er gjort klar til at køre på 3*s 5g netværk.

Ligesom de andre teleselskaber venter 3 på, at staten sætter de rigtigt hurtige 5G frekvenser op auktion. Det sker efter planen i begyndelsen af det nye år.

For at næsten alle nuværende 3 kunder kan være med på 5G raketten fra startenm har teleselskabet gjort sine abonnementer 5G klar.

Alle 3’s privatkunder har nu et ’5G-klart’ abonnement. Det samme gælder alle kunder hos OiSTER.

3 har 5G master klar i København og Roskilde. (Foto: 3)

Hos 3Business er det kunder med abonnementer, som sælges aktivt i dag, der kan koble sig på det nye netværk.

3’s master i København og Roskilde anvendes af 425.000 kunder. Ud af disse kunder har omkring 15.000 en 5G kompatibel telefon i øjeblikket.

På den korte bane vil 3’s 5G net være cirka 20 procent hurtigere end det nuværende 4G. Det vil kunne mærkes, når man up- eller downloader film, tunge filer og apps på sin mobiltelefon.

Rigtigt stærkt går det først, når de nye frekvenser bliver frigivet næste år. Så vil man kunne kalde 5G for trådløst fiber.

Rent teknisk kan 3’s kunder fra i dag forvente hastigheder ved udendørsbrug på 25 til 345 Mbit/s download og 23 til 38 Mbit/s upload.

De 14 telefoner, som er kompatible med 3’s 5G netværk allerede nu, er bl.a. Apples nye iPhone 12 modeller, Samsung Galaxy S20 og OnePlus Nord og 8T. Listen udvides løbende….

 

………..

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bugatti sound i stuen