Huawei igen til tops i foto

Data nok til hele familien

(Fptp: 3)

Her under Corona krisen er mange familier rykket tættere sammen, og behovet for at dele et mobil-abonnement steget. Alle sidder jo i samme bolig og bruger hver sin smartphone.

Teleselskabet 3 tager konsekvensen af den nye trend og fem-dobler nu datamængden i sit største tale-abonnement. Fra 100 til 500 GB om måneden. Uden merpris.

3 har tydeligt kunnet mærke behovet for ekstra data hos danskerne:

Normalt stiger danske mobilbrugeres dataforbrug med 40 procent om året. Her i 2020 med Corona krisen har det været hele 60 procent.

Fremover koster teleselskabets Fri Tale 500 GB abonnement 240 kroner om måneden, mens man skal betale 340 kroner for Fri Tale & Underholdning, hvor også den store TV2 Play pakke er med i prisen.

(Foto: 3)

Har ét familiemedlem et Fri Tale 500 GB-abonnement, er det nemt at dele data med resten af familien via de billigere Ekstra Bruger-abonnementer.

De har selvstændigt abonnement og telefonnummer, men bruger af den fælles datapulje.

På den måde bliver Fri Tale 500 GB-abonnementet et godt alternativ til de datasultne familier, som tidligere har været nødt til at købe rene bredbånds-abonnementer for at få data nok på mobilen.

3 oplyser, at de mange ekstra data er et fast tilbud, således at både eksisterende og nye abonnemnter får glæde af det.

Fra i dag vil nuværende abonnenter få tilføjet de 400 GB til deres konto. Et ekstra bruger abonnement hos 3 koster 100 kroner om måneden….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Huawei igen til tops i foto